Pigen i Satans mose af Lotte Hammer Søren Hammer

”Pigen i Satans Mose” – sikke en titel, og sikke jeg havde glædet mig til søskendeparret Hammers 4. krimi. Men forventninger er svære at leve op til, og mine forventninger til bogen var afgjort for høje. De tre foregående krimier af forfatterparret har jeg uden blusel givet 4, mens jeg denne gang nøjes med 3, der måske kan smage lidt af 2..

Bogen er skruet sammen over emnet “human trafficking” og prostitution – et emne, der bogstavelig talt skulle være godt med kød på, men bogen bærer præg af at ville alt for meget på en gang.

Det begynder ellers godt og særdeles spændende, både handlingsmæssigt og sprogligt, men så er det ligesom det ebber ud og bliver lidt langstrakt og “lidt for meget”. Alt for mange personager at holde styr på – og nogle karikerede og ikke troværdige typer, som jeg ikke kom ind under huden på.

En ung prostitueret nigeriansk pige skal straffes, fordi hun ikke giver kunderne hvad de vil have – men afstraffelsen kammer over, og pigen dør. Bagmændene smider hende i “Satens Mose” i Nordsjælland, og da hendes skeletterede lig senere dukker op, står politiet på bar bund.
Ingen ved hvem pigen var, og ingen har meldt hende savnet.

Undervejs i opklaringen dukker flere uhyggelige spor op, og vi møder aupair-familier, der har indgået en lejeaftale om deres piger, integrationsministeriets personale, der vender det blinde øje til og vi møder overklassepigen Benedikte, der giver en hånd med i forældrenes lyssky firma, der står bag prostitutionen.

Undervejs møder vi også en godsforvalter med en blakket fortid – og netop han er en bemærkning værd. For da han skal skræmmes fra at sladre til politiet, har Lotte og Søren Hammer udtænkt en skræmme-scene, der nok kan få de små hår til at rejse sig under læsningen.

Gid de ville have gjort sig lige så meget umage med resten af bogen.

Lån bogen på biblioteket