Persuasion af Jane Austen
254
1994
9780140623482
Persuasion er Jane Austens sidste roman, og den udkom først efter hendes død. Den foregår i år 1814 i Sydvest-England og handler om Anne Elliots kærlighedshistorie. Som 19-årig forelsker Anne sig i Frederick Wentworth og bliver forlovet med ham, men fordi han hverken har formue eller social status, er hendes familie imod et ægteskab mellem de to. Annes reservemor Lady Russell overbevise hende om, at det må være det eneste rigtige at opløse forlovelsen.
Otte år senere elsker Anne ham stadig højt. Da hendes familie får økonomiske problemer og må leje deres herregård ud, er det Wentworth’s søster og svoger, der flytter ind, og selve Frederick Wentworth kommer derfor til byen igen. Han er imidlertid blevet til en meget rig kaptajn, men er også meget stolt og har aldrig tilgivet Anne, fordi hun knuste hans hjerte. Det kan ikke undgås, at de to bliver ved med at møde hinanden, men deres forhold er køligt og reserveret. Anne mister snart al håbet, da Wentworth flirter med den livsglade Louisa Musgrove, og hun er sikker på, at han vil gifte sig med Louisa. Samtidig ankommer Annes fætter Mr. Elliot, der synes at være meget interesseret i Anne og som Lady Russell hellere end gerne ville se ved som Annes ægtemand, hvilket heller ikke gør situationen nemmere…
I begyndelsen bliver man en smule irriteret på Anne og spørger sig selv, hvorfor hun ikke bare gifter sig med Wentworth, når hun nu elsker ham så højt. Men i løbet af romanen begynder man at forstå hende og den tid hun lever i, hvor social status betyder alt. Det går op for én, at hun har så stor tillid til Lady Russell, at hun lytter til hende og virkelig tror, at det vil være bedst at opløse forlovelsen. Derfor opgiver hun manden hun elsker og træffer et valg på baggrund af, hvad andre synes og ikke hvad hun selv føler, hvilket hun kommer til at fortryde i mange år.
Jeg kunne godt lide Anne som hovedperson. Hun er meget klogere end mange af de andre karakterer i bogen og er faktisk også en af de få elskværdige personer i den. Da romanen er en samfundssatire, indeholder den flere platte og groteske karakterer, som for eksempel Annes forfængelige far, hendes egocentriske lillesøster Mary og hendes snobbede storesøster Elizabeth. Anne har det virkelig hårdt med den slags mennesker som hendes nærmeste, der hele tiden misforstår eller undervurderer hende, og man får som læser derfor et stærkt ønske om, at det skal gå godt for hende.
Hele romanen igennem følger man den ulykkelige Anne, mens man ikke hører meget om Frederick Wentworths tanker og følelser, men hans brev henimod slutningen af romanen er så hjerteskærende, at den lange ventetid betaler sig, og for mig er brevet grund nok til at læse bogen.
Ligesom alle Jane Austens romaner er det en vidunderlig bog, hvor kærligheden fylder meget, men på ingen måde er det eneste emne, da der også er temaer som samfundets sociale lag, manipulation, og sladder. Det er en perfekt satire over Englands high society i det 19. århundrede og en bog, som jeg vil læse igen og igen.
