0 kommentarer

Overlevernes by af Lise Bidstrup

af d. 24. november 2015
Info
 
Sideantal

289

Udgivet

2015

ISBN

978-87-638-4154-2

 

Når hele verden er brudt sammen og man kæmper en kamp for overlevelse, så har man brug for, at der er nogen man kan stole på. Men hvem kan man stole på, når andre ligesom en selv sulter og når man som teenager bliver sat til at skyde illegale indvandrere og dermed lærer at det er alles kamp mod alle?

Vi møder Malte, der bliver revet væk hjemmefra for at komme med i hæren. Hæren der skal beskytte landets grænser. Han skal overleve for at have det mindste håb om at se sin familie igen, men der sker så mange ting, at da han endelig får mulighed for at komme hjem er det for sent. Nu er han både stukket af fra hæren og hans familie er dræbt.

Malte har nu kun Agnes og Vitus og et håb om at komme frem til Urban Serenum, der er et lille paradis på jord og et sted hvor alle kan leve i tryghed. Men er det en umulighed at nå frem?

Man følger deres farefulde færd i lastbil ned gennem Tyskland, Belgien og Frankrig. De støder på lig, skyderier, plyndringer og ikke mindst et ophold i en fange/arbejdslejr. Og lige da de når rejsens mål bliver Vitus syg, så nu ved de ikke om de når frem.

Bogen er fangende, uhyggelig tankevækkende og viser livets værste sider. Beskriver grådigheden mennesket har i sig og beskriver når alt er kaos. Men den beskriver også at håb kan få en langt og at mennesker har brug for hinanden, for tillid og for kærlighed.

I slutningen af bogen får man en idé om hvem der er Maltes skytsengel. Det er dog slet ikke så spændende som det der ellers er blevet lagt op til undervejs!

Men stadig værd at læse da den giver en noget at tænke over i forhold til livet generelt. For man får lige lov at overveje tanken, om alt det man stræber efter i virkeligheden er så vigtigt og om ikke det er vigtigere, at vi lærer at sætte pris på de nære ting!

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter