Ømme dupper af Gertrude Stein

Kan man komme ud for at føle, at Simon Grotrians digte er så ligetil som en konfirmationssang? Ja, det kan man godt, når man har læst Gertrude Steins tosprogede digtsamling “Ømme dupper”, hvor ét af digtene (s. 99) lyder:

AGURK
Ikke en barbermaskine mindre, ikke en barbermaskine, latterlig budding, rød og genladt puttet ind, rest i en slank gå ind under valg, rest ind, rest ind i hvid vidning.

Bogens oversætter siger i sit forord: “Det er en kubistisk bog, næsten abstrakt. Det betyder, at ordene er, hvad de er, og ordene i det er ting […] Det betyder, eftersom der ikke i gængs forstand er noget indhold, at der ikke er noget at oversætte heller, sådan som oversættelse normalt foregår.” Men har det så interesse overhovedet, at man alligevel har foretaget denne oversættelse? Ja, for man forsikres hermed om, at det ikke er begrænsninger i ens engelskkundskaber, som gør, at man ikke kan finde “mening” i digtene.
Ved første øjekast virker digtene fuldkommen urimelige – ikke engang provokerende – i deres usammenhæng, og man kaster bogen fra sig. Men tager den op igen og giver sig til at se på digtene i deres amerikanske version, og man begynder at ane, at digtene har et liv i form af deres indbyggede musik (s. 54):

IT WAS BLACK, BLACK TOOK

Black ink best wheel bale brown.
Excellent not a hull house, not e pea soup, no bill, no care, no precise no past pearl pearl goat

Stein kan uden tvivl stadig ruske op og provokere: hvad er sproget? Redskab eller ren form? Personligt kunne jeg forestille mig, at den amerikanske version af digtene, læst op af en rigtig god stemme, kunne have en interessant effekt – meditativ og indførende i begrebet “sproget som skulptur”. Måske DR B&U’s legendariske gode stemme fra talrige Astrid Lindgrenfilm, Thomas Winding? Ja, jeg tror, det kunne være godt.

Lån bogen på bibliotek.dk