0 kommentarer

Nye tider af Fay Weldon

af d. 1. september 2015
Info
 
Sideantal

300

Udgivet

2014

ISBN

978-87-11-34276-3

Originaltitel

The new countess

 

Med “Nye tider” slutter Fay Weldon sin trilogi af om den aristokratiske familie Dilberne. Der er gået nogle år siden sidste bog, Arthur og Minnie bor det meste af tiden på godset, hvor Arthur har travlt med sine automobiler. Lidt for travlt, hvis man spørger hans kone. De har nu to små børn, men amerikanske Minnie har svært ved at vænne sig til den engelske Nanny, som hun synes har nogle forkerte opdragelsesmetoder. Men svigermor Isobel ved hvad der er bedst for de engelske arvinger, så Minnie lider i stilhed. I hvert fald lidt endnu.
Lady Isobel og Lord Robert er selv på den anden ende. Selveste Kongen af England har meldt sin ankomst på deres gods for at deltage i en jagt. Isobel forlader derfor London huset for at føre det gamle gods up to date. Hun har nemlig hørt at Kongens elskerinde også kommer, og da hun er meget modebevidst, er der meget at rette op på på det gamle gods.
Samtidig er familiens datter Rosina kommet hjem fra et noget mislykket ophold i Australien. Hun har skrevet en bog om den lokale befolknings seksualvaner, som hun agter at udgive, til stor forfærdelse for hende familie.

Bogen er en fin afrunding på trilogien om familien Dilberne. Små og store dramaer dukker op, alle fint beskrevet af Weldon. Hun formår endnu engang at skabe store kvindelige karakterer, som formår at skabe og ikke mindst ændre deres egen tilværelse. Trilogien handler mest af alt om kærlighed og konventioner i det daværende engelske samfund. Et samfund som er vedtaget ændre sig, for de fleste til det bedre.
En skøn trilogi som kan anbefales til alle, der holder af underholdende historiske romaner.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter