Noras bog af Liza Marklund

I en kæmpevilla i Stockholms rigmandskvarter bliver den tidligere politiker, Ingemar Lerberg, fundet grusomt tortureret og bevidstløs. Hans hustru, Nora, er tilsyneladende sporløst forsvundet.

Annika Bengtzon får til opgave at skrive historien om den forsvundne hustru. Undervejs i sin søgen efter Nora, opdager Annika hurtigt, at Nora ikke var den overperfekte og overskudsagtige hjemmegående husmor, som alle beskriver hende som.

Også Annikas eget privatliv er mildest talt kaotisk og byder både på en ny mand og stride og usamarbejdsvillige papbørn og ikke mindst en bitter eksmand. Alt omkring hende er kort sagt kaos. Et kaos som hun med sin vante stædighed ihærdigt forsøger at navigere rundt i.

Kvällspressens chefredaktør, Anders Schyman, modtager alvorlige anklager og beskyldninger fra en anonym blogger som hævder, at hele hans glorværdige karriere – og hans gennembrud – bygger på en stor løgn.

Noras bog er tiende bind i serien om journalisten Annika Bengtzon. – Forlaget skriver i omtalen, at hver enkelt bog kan læses som en selvstændig krimi. Personligt vil jeg dog mene, at det er nødvendigt at have læst forgængerne for at få fyldt udbytte af bogen, da jeg ellers tror, at man hurtigt vil føle sig noget lost.

Sproget er som altid flydende og letlæseligt. På dette punkt kan Marklund virkelig sit håndværk. Dette faktum alene gør det altid til en fornøjelse at læse hendes bøger. En fornøjelse var ligeledes gensynet med hovedpersonen, Annika, der efterhånden føles ligesom gensynet med et kært gammelt familiemedlem. Jeg har kunnet lide Annika lige fra bind et – hun indeholder en masse egenskaber og facetter, som vi alle kan relatere til i vores egne liv. Hendes liv har igennem årene været en glæde at følge på både godt og ondt, og er det helt bestemt stadig.

På trods af gensynsglæden med Annika og co. må jeg dog indrømme, at jeg sidder tilbage med en lidt flad fornemmelse efter at have læst bogen. Min første umiddelbare tanke var faktisk: “Hvad slutter den allerede her…?”

Bogen slutter meget brat og efterlader læseren med en masse ubesvarede spørgsmål og lige så mange løse ender. Det virker næsten som om, at Marklund pludselig er kommet i tidsnød eller måske har hun mistet grebet om historien? Hvilket er rigtig ærgerligt, og bestemt trækker ned på den samlede bedømmelse. Derfor vakler jeg også imellem at give bogen tre eller fire stjerner. – Men den lander på tre stjerner, hvilket egentlig gør lidt ondt, da jeg er stor fan af Marklund. Men på grund af den rodede og ufuldstændige slutning, kan det desværre ikke være anderledes.

Lån bogen på Bibliotek.dk