Netspinderen af Lars Kepler
572
2022
978 87 02 28457 7
Spindeln - oversat af Andrea Fehlauer
1. udgave
En tinfigur, der ligner det kommende offer uhyggeligt godt, bliver sendt til Joona Linnas tidligere makker Saga Bauer forud for hvert mord. Tidligere har hun modtaget et postkort, der antyder en forbindelse mellem mordene og Joonas dødsfjende, Jurek Walter.
Men Jurek er død, så hvem er gerningsmanden, der truer med, at der vil komme ni ofre…? Muligvis med Joona som det niende, hvis Saga ikke undervejs får løst de spidsfindige gåder, som følger med tinfigurerne.
Drabsmetoden er sadistisk. Morderen skyder ofrene i ryggen på en måde, så de lider forfærdeligt; herefter propper misdæderen dem i en gummisæk, hvor de bliver opløst i kaustisk soda. Muligvis i levende live.
Først går det ud over selve chefen for Rikskrim. Så en præst. Så en alkoholiseret strisser. Så en… Nå nej, ikke flere spoilere. Men hvad har ofrene til fælles, og hvad har det med den stadigt mere stressede Joona at gøre?
Jonna Linna er Lars Keplers faste superstrisser, en kloning mellem Sherlock Holmes (inklusive kontrolleret stofafhængighed), James Bond og en ganske almindelig finsksvensker, der har uskadeliggjort utallige blodtørstige skurke i Keplers foreløbig otte nervepirrende thrillere.
Lars Kepler er i en lidt anden boldgade, end krimiforfattere er flest. Ganske vist har Kepler altid, som genren kræver, et medrivende whodunnit-scenarie, men bøgernes nerveflænsende spændingskurve starter allerede på side 1, og herefter bliver det kun mere og mere neglebidende, som handlingen skrider (buldrer) frem. I Norden er det vel kun Jo Nesbø, der excellerer i samme brutale plotafvikling.
“Netspinderen” er den niende krimi i serien, og igen er den arme læser ved at gnave manicuren af fingerneglene under læsningen. Ud over den intense spænding er det et teknisk scoop med de ultrakorte afsnit, ofte blot på en enkelt sætning, som får læseren til at sluge bøgerne i et morderisk tempo.
Stadig suverænt spændende, men med en ny selvsikker menneskelighed, som klæder det evigt makabre par bag pseudonymet Lars Kepler. I gamle dage havde den alvorstunge Joona næppe siddet roligt smilende, mens en pige med Downs syndrom maler hans fingernegle lyserøde.
PS. En af landets fremmeste (og meget travle) krimianmeldere brokker sig over, at “Netspinderen” er på næsten 600 sider. Det er en absurd kritik – som hvis en overvægtig mand bliver sur over at finde 200 gram chokolade mere i æsken end det kilo, han har regnet med. For normale mennesker er generøsitet et ubetinget plus.
