264
1998
87-7739-367-8
Neon rain, oversat af Ole Lindegård Henriksen
Findes der en teleportal mellem New Orleans og Oslo? Har Jo Nesbø planket skrivestil og plotstruktur hæmningsløst af ved sydamerikanske James Lee Burke? Det skal han ikke beskyldes for, men har man læst begge de herrer, er parallellen nærliggende. Hovedpersonerne er nærmest hinandens spejlinger. Nesbø har sikkert fundet inspiration hos amerikaneren, men faktisk overgår lærlingen sin mester. (Fraset Nesbøs debut, som var noget af en forvirret fuser).
Dave Robicheaux er kriminalkommisær med moralen i orden, hjertet på rette sted, tørlagt alkoholiker og en mand med en meget lille forståelse for unødvendig bureaukrati. Han kan selvfølgelig ikke lade være med at efterforske mordet på en sort pige der er blevet fundet i en sump. En sag som ingen andre i det sydamerikanske sumplandskab gider bruge krudt på. Dave bevæger sig rundt blandt halvkorrupte kolleger og – til en kærkommen forandring, både menneskelige og dygtige ledere, og undervejs fodres læseren med diverse myter de medvirkende beriger hinanden med. Og det er faktisk her bogen har sin styrke, for i de anekdoter brænder Burkes fortællerhjerte for alvor igennem. Andre steder bliver denne dunkle detektivroman lettere opstyltet, for dialogerne er lige hårdtpumpede nok, det nærmer sig grænseløst karikerede samtaler, hvor det synes som om alle har ordet 100% i deres magt. Det er en del af stilen, en arv fra Raymond Chandler, noget af det som Jo Nesbø har forstået at forfine til perfektion. Nordmandens personer har ikke altid det rette svar klar, og finder ofte først ordene når det er for sent. Burkes stereotyper er lidt for skarpt tegnet op.
‘Neon regn’ er en klassisk hårdkogt detektivroman. Svagheden er tidens nådesløse tand, for siden 1987 er der skrevet mængder af kriminallitteratur der følger den samme opskrift, og som faktisk gør det bedre. Men man må anerkende Burke som absolut skriver med en fin litterær sans, hans miljøer og stemninger er digtet med stor indlevelse. Her er en forfatter der har været og levet de steder han, helt klart, elsker at skrive om.