280
2013
978-87-02-13350-9
Anmelderne stod på nakken af hinanden for at skamrose Niels Franks første roman: “Nellies bog”.
“Noget af det bedste, der er sket i nyere dansk romankunst”, siger Berlingske.
“Morsomt, fortvivlet, forvildet og poetisk”, hævder Weekendavisen.
“En Rolls-Joyce af en bog”, påstår Information.
Men hvad er det så, at anmelderne i den grad kappes om at lovprise?
Det er såmænd en bog. Og med den konstatering, har vi samtidig været igennem samtlige positive træk ved “Nellies bog”.
Romanen, som den meget mod forfatterens vilje kaldes, er dagbogsnotater fra en ung mand ved navn Nellie. Uvist af hvilken grund, flytter Nellie til USA hvor hans onkel og tante, ligeledes uvist af hvilken grund, har bosat sig. Man fornemmer at nogle ting der ikke helt tåler dagens lys, ligger til grund for flytningen til USA – for både Nellie’s og onklens vedkommende.
Over 280 sider, bliver læseren spist af med en handling der ikke eksisterer, skrevet på en måde der ikke eksisterer.
Eksempel:
“På Denny’s Restorationen (Dinner) vilde Onkle Benn så gern ha Pandkagern og Pølsern og Pølsern ska lække indneni Pandkagern. og han vil ikke ha Kartofflern men Tomat, og En Kop Kafe og gern da Ristedbrød toast. Vi sitter på Denny’s og kikker ud af i gennem de storer Rudder ud på parkningspladsen, med Biller. Og mottovejen. Dét ellers en riktigpæn DAG, nu koem Servertrisen her hen med det orangje forklædt og spør. Vi sitter ved ruddern i en Bås ved vinduern, og kikker der ud. Servetrisen spør om hva, vilde vi vil gern ha og drik? is vand”
280 sider af den slags, er anstrengende. Ikke alene er det en udfordring at læse, men når der så heller ikke rigtig er nogen handling, bliver det pinefuldt.
Kunst er at prøve grænser, at flytte grænser og tvinge beskueren, læseren eller lytteren til at tænke anderledes og lære nyt om den verden der omgiver os. Det eneste nye jeg lærte af “Nellies bog”, var hvor forfærdeligt det må være at være ordblind. “Nellies bog” er, med andre ord, 280 sider der ville være bedre tjent med at have fortsat livet som truet regnskov et sted i verden.
Jeg tror man skal tilhøre en kunstigt opskruet kulturelite for at finde noget positivt at sige om “Nellies bog”. For et litterært analfabet som undertegnede, er det “Kejserens nye klæder om igen”. For han HAR virkelig ikke noget på.
(læst som e-bog)