32
Lixtal 24, Lettal 17
2017
978-87-998892-6-6
Monsterhotellet . Loppinvasionen
Oversat fra svensk af Christian Holm
1. udgave, 1. oplag
En bog til børn i alderen 6 til 9 år som øver sin læsning og skrivning. Den er nem at gå til, og der er gode opgaver bagi bogen, som også ville egne sig godt til skolebrug.
Det er ren underholdning og meget fantasifuldt. Der er fire bøger i alt i serien om Monsterhotellet, og de er klart værd at stifte bekendtskab med allesammen.
Denne handler om, at Ulv og Ylva vil spare op til en cykel. En tandemcykel. Men de har ingen penge, og far kan ikke hjælpe, for han har brug for penge til alt muligt andet. Men hvis de selv tjener pengene, så er det en anden sag. Men hvordan gør man lige det? Man får jo ikke bare penge forærende.
Ulv og Ylva bestemmer sig for at prøve at tjene penge ved at lufte hunde for folk i området. De laver plakater og hænger op, og snart dukker der kunder op. De får rigeligt at se til og tjener faktisk også penge nok til at købe en cykel.
Der er dog noget, der ikke er som det skal være, for nu hvor hundene er afleveret, så klør det helt vildt… åh nej, der er kommet lopper, og det går altså ikke med lopper på et hotel. De må og skal væk.
Ulv og Ylva invitere trolde på besøg til gratis mad, og der dukker en del op som hjælper med at fange og spise lopperne. Det tager lidt tid, men troldene går glade og mætte hjem, og nu er lopperne væk. Så det er bare dejligt. Dog undrer det dem, at farmorspøgelset som bor på hotellet, hun forsvandt idet hun hørte, der var lopper. Nu hvor de er væk kommer hun susende tilbage. Det syntes far er lidt sjovt, så han klør sig på maven og siger, at de der lopper vist ikke helt er væk og vupti, så er farmorspøgelset fløjet sin vej igen…
En børnebog som klart kan anbefales herfra!