267
2014
978-87-7146-190-9
Synkkä niin kuin sydämeni
Hvordan finder man ud af, hvem der myrdede ens mor, når politiet ikke fandt en skyldig og er det overhovedet muligt efter 20 år efter forbrydelsen?
Antti Tuomainen har her skrevet en fortræffelig krimi, som handler om Aleksi Kivi, der søger svar på hvorfor hans mor blev taget fra ham. Han mister sin mor i en alder af 13 år og vi møder ham første gang i 2013, hvor han kort forinden er ankommet til Kalmela gods. Datteren af godsejeren hedder Amanda og hendes far har en ganske speciel rolle i denne krimi. Henrik Saarinen, en rig forretningsmand, er nemlig den mand, som Aleksi mener står bag mordet. Han har af flere omgange forsøgt at forklare det til politiet, men det er som om de ikke vil bruge mere tid på det. Den pensionerede politibetjent Ketomaa, der arbejdede på sagen, har han stadig kontakt med, men da denne ikke kan hjælpe, må Aleksi tage sagen i egen hånd.
Han har arbejdet som tømrer i mange år og påtager sig nu jobbet som vicevært hos på Saarinens gods. Rigmanden i huset ser han ikke ofte i starten, men en dag bliver han bedt om at købe et par mistænkelige ting – inkluderet heri er reb, affaldssække, motorsav og stamsømværktøj med tilhørende søm. Aleksi fornemmer, at han kommer tættere og tættere på hvad der skete med hans mor og et mord ti år efter hans mor viser sig at være en ledetråd på en ganske anden måde end forventet.
Tuomainen er en rigtig god fortæller og det er ingen tilfældighed at hans tredje krimi i 2011 blev kåret som den bedste i Finland. I denne er han god til at variere i hvor stærkt Aleksi skal opklare sagen og selvom han gav os flere ledetråde undervejs, var det overraskende at finde ud af, hvordan hele sagen om moren hang sammen. Hans karakterer er derudover fantastisk godt beskrevet og det er lige før at man skulle tro, at denne krimi var baseret på en virkelig historie – så godt var især Aleksi beskrevet.
Selv er jeg ingen ekspert når det gælder krimier – dette er den første jeg har læst i flere år, men det er helt klart én, som jeg vil anbefale uanset om man er kriminørd eller ej. I og med at det er en selvstændig bog, kunne den måske være god til den læser, som vil prøve sine kræfter med krimigenren, da den formår at samle alle tråde til sidst.