“Jeg havde alligevel været heldig! Jeg var kun lige femten år og havde alligevel allerede oplevet min første store, ulykkelige kærlighed. Så nu kunne jeg blive rigtig forfatter.”
Og forfatter blev han, den gode Ulf, af en række vidunderlige, humoristiske børne-og ungdomsbøger, bl.a. “Lad isbjørnene danse”. Han har en uforlignelig evne til under humorens dække at krybe ind under huden på de unge og på en meget solidarisk måde afsløre deres usikkerhed og problemer – og den i voksnes øjne besynderlige måde, de takler dem på.
I “Mit liv som Ulf” følger vi den kommende forfatter i ni korte afsnit fra otteårs-alderen, hvor storebror og hans kammerat med alle kneb forsøger at slippe af med ham, over det første kys og den dag han løber hjemmefra til den store ulykkelige forelskelse, der skal gøre ham til en rigtig forfatter – for man skal jo gå så gruelig meget ondt igennem, og så bliver man berømt.
Spørgsmålet er, om den henvender sig så meget til de unge, som til os voksne, der kan få en deja-vu-oplevelse af den tid, hvor problemerne virkelig var store.