208
2009
978-87-7055-653-8
Bogomslaget til “Mit Horserød” kan godt få læseren til at tro, at Peter Brixtoftes bog handler om ham selv og årsagen til at han ender i Horserød.
Men det er kun blikfang for at lokke læserne til sig – for et billede af nogle barakker fra et fængsel ville helt sikkert ikke have givet samme “kom nu – læs mig” effekt som Peter Brixtoftes portræt.
Naturligvis kommer Peter Brixtofte ind på de oplevelser han har haft ved at være fange nr. 630 i Horserød statsfængsel, men bogen er meget mere en skildring om lejren Horserød og dens betydning såvel i dansk historie som for de mennesker, der har beboet den.
Horserød-lejren blev indviet i 1917, hvor den stod parat til at tage imod russiske krigsfanger fra 1. Verdenskrig. I 1923 genlød lejren af barnelatter, idet den lagde hus til en børnekoloni for børn af mindrebemidlede forældre – de kom på rekreation fra byerne for at få lys, luft og god mad.
I starten af 2. verdenskrig blev der brug for lejren til at huse tyske emigranter, der var flygtet fra Hitlertyskland, og op gennem krigen husede lejren kommunister, modstandsfolk og jøder.
Efter krigen i 1947 blev Horserød omdannet til fængsel, og var på et tidspunkt Danmarks eneste kvindefængsel.
I sin beskrivelse af lejren perspektiverer Peter Brixtofte brugs-formålene til tiden og de politiske strømninger i såvel Danmark som udlandet, og det er ganske spændende læsning – historieskrivning fra en ukendt vinkel.
Som det fremgår, har lejren stået model til mange sorte perioder i Danmarkshistorien, og Peter Brixtofte undlader ikke at få en lille fodnote ind hist og her med, at vi også i dagens Danmark har nogle gråzoneområder, hvor vi godt kunne gøre det bedre. F.eks. i forhold til vores behandling af “de fremmede” – hvor vi godt kunne vise større medmenneskelighed.
Også samfundets behandling af fanger og især unge mennesker, der kommer ind på den gale vej får et skudsmål med på vejen.
En meget læseværdig og spændende bog – der gør en klogere både på Danmarkshistorien, på Horserød, men også på Peter Brixtofte, der har brugt sit fængselsophold på denne research. Professionelt og spændende skrevet – bestemt et bekendtskab værd.