Midvinterblod af Mons Kallentoft

Fornem krimi, der slægter Sjöwall og Wahlöö kraftigt på.

En mand findes myrdet, mishandlet og ophængt i et træ. Malin Fors, fraskilt alenemor og kriminalbetjent efterforsker mordet sammen med sine kolleger i Linköping politi. Udøvere af gammel asatro, ondskabsfulde teenage, og halvkriminelle bonderøve er alle essentielle modspillere som Malin Fors må møde, før hun når til gådens løsning.
Miljøet og Linköping beskrives ærligt med en snert af samme samfundskritik som Sjöwall/Wahlöö brugte i 60érne. Dog er der hos Kallentoft en slags resigneret accept i kritikken. Sproget er sært springende og ret anderledes, uden at det bliver fortænkt. Det er som om Kallentoft har bestræbt sig på at stritte ud fra normen af kriminallitteratur. Det opnår han ganske godt, og han har sikret sig sin egen boldgade, ved at lade den myrdede følge med i efterforskningen fra ‘den anden side’. Det er lidt spøjst at høre liget berette om, hvordan det er at hænge og vente på at blive pillet ned af politiet.
Men tager man den springende skrivestil og det nysgerrige lig væk, er det en lige ud af landevejen krimi, der holder fra start til slut. Personerne står skarpt frem, især morderen og afsløringen af hvad der drev ham er fremragende. Måske er der lige lovlig meget privatliv med omkring hovedpersonen, men det fremstår aldrig som unødvendigt fyld. Kan du acceptere et filosoferende og medlevende lig, så er ‘Midvinterblod’ helt ok.

Lån bogen på bibliotek.dk