Middlemarch af George Eliot

Allerførst vil jeg indrømme, at jeg havde bogen stående i et par år, inden jeg tog mig sammen til at gå i gang med den. Troede at den var tung. Dernæst må jeg sige, at havde jeg vidst hvor let den er at læse, så havde jeg læst den for længst!

”Middlemarch: A Study of Provincial Life”, som den originale titel lyder, er en rigtig 1800-tals roman. Romantisk og realistisk på den måde alle kan forstå. To mennesker, der ikke kan få hinanden og går så gruelig meget igennem er – om end ikke specielt central i fortællingen – så det, der blandt andet driver én videre. Så historien som sådan, er der ikke mange ben i. Ganske ordinær. Hjerte, smerte og victoriansk puritisme.

Men sproget… Og refleksionerne… Der taler vi om en helt anden nydelse!

Jeg har aldrig læst en bog (så vidt jeg husker), der er så fuld af passager til citat. Hvis man tror, at de små og store problemer, vi som nutidsmennesker går og slås med er os beskåret, så kan man her læse, at der heller ingen naivitet og blåøjet romantik var dengang, når man tager tidens måde og moralbegreber væk fra dem. Menneskets følelser er – til en hver tid – som menneskets følelser er! Karaktererne er menneskelige og facetterede. Især er fortællingen om Dr. Lydgates ægteskab og mangelen på ægteskabelig kommunikation universel. Og sørgeligt identificerbar for dem, der har været der.

Hvis man kan lide Dickens, Austen og deslige, er der absolut intet at betænke sig over. Så er det bare at gå i gang. Hvis man kløjes lidt i det gammeldags moralske regelsæt og sproglige vendinger, fordi man synes – eller kan lide – at man helst vil forholde sig til det moderne menneske i samtiden, så umiddelbart nej, men giv den alligevel en chance!

Gammeldags eller moderne? Måske er den begge dele. Den har nogle personskildringer, der er meget karikerede, og derfor lette at identificere sig med.
Set som samtidsskildring, som er læst af mange, har den måske været en af de grundstene, der gør, at vi i den moderne verden tænker på kærlighed, parforhold og romantik som vi gør den dag i dag? Altså bygget på vor alles fortid og ophav. Og selvom den ikke er nutidig, så bærer vi det nok stadig i os på mange måder. På godt og ondt!

Ikke desto mindre er denne bog et litterært knudepunkt. Den får fire stjerner for historien, samt menneskelighed og genkendelse. Derfor kan seks stjerner for sprogbrug og momentvise refleksioner, kun få den ned på fem stjerner i gennemsnit. Det er ikke en klassiker uden grund!

Den er god nok. Læs den!

Lån bogen på bibliotek.dk