400
2014
978-87-7129-360-9
Saints of the Shadow Bible
Skotten Ian Rankin og amerikaneren Michael Connelly har flere interessante ting til fælles. Begge skriver fremragende krimiserier med karismatiske hovedpersoner (Rebus og Bosch). Sideløbende skriver de serier med knap så karismatiske hovedpersoner (Fox og Haller). Efterhånden er de begge begyndt at inkludere flere sager i hver bog – hvilket øger kompleksiteten, men fjerner lidt af nerven. Og de er begge nået frem til at lade heltene fra deres respektive serier mødes. Hos begge forfattere sker dette møde først med stor skepsis, grænsende til animositet; senere opstår en vis nølende respekt, grænsende til sympati, mellem hovedpersonerne. En sidste fællesnævner er nok så væsentlig at få med: Både Rankin og Connelly omplantes til dansk af den altid fremragende Søren K. Barsøe, der i den aktuelle thriller “Med hånden på biblen” lader Rebus’ faste makker Siobhan Clarke fjongse sig op (i betydningen dulle sig op). Det er ikke bare et sjovt og originalt udtryk, men ramt lige på kornet, da det er den halvgamle, flabede Rebus, der bruger vendingen.
Af Rankin og Connelly slipper førstnævnte bedst fra at sammenskrive sine to hovedpersoner i en krimi med flere sager. “Med hånden på biblen” er ganske enkelt Rebus, når han er allerbedst. De to-tre sager fletter sig fint ind i hinanden; intet føles overflødigt eller påklistret. Det er en brandgod whodunnit-ting med masser af gætteværk, der først opklares til allersidst.
Rebus og Siobhan Clarke skal finde hoved og hale i en bagatelsag, hvor en pige er kørt galt i sin Golf. Tilsyneladende lige ud af landevejen. Bortset fra at bagagerummet står åbent; at pigen har siddet i den forkerte side; at hendes far er en temmelig anløben stabejs, og at hendes kærestes far er skotsk justitsminister. Det hele lugter så muggent, at en stædig rad som Rebus ikke bare vil henlægge sagen, selv om han ellers opfordres til det fra flere sider.
Samtidig står Rebus selv som mistænkt i en 30 år gammel mordsag, som Malcolm Fox genåbner efter pres fra højeste sted. Rebus var i sin tid med i en gruppe hårdhudede politifolk, der kaldte sig Helgenerne og svor hinanden troskab på en tyk bog, de kaldte Skyggebiblen. Slyngler, som retten frikendte dengang, kom galt afsted, hvis Helgenerne kunne se deres snit til det.
Begge sager ser ud til at stå i stampe, men så begynder flere af de involverede at omkomme på mystisk vis, og alting bliver mere og mere uigennemskueligt og betændt. Imens holder Rebus sig i topform med sine evige smøger, store fadbamser, små whiskyer, den værst tænkelige junkfood og den bedst tænkelige musik.
Alt er, som det plejer at være hos Rebus. Og det er godt.