0 kommentarer

Med døden som nabo af Colin Dexter

af d. 22. december 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

310

Udgivet

1999

ISBN

87-7724-864-3

Originaltitel

Death is now my neighbour

 

Sagaen om kommissær Morse og kriminalassistent Lewis lakker mod enden. “Med døden som nabo” er andet sidste bind af i alt tretten og døden lurer nu på Morse himself.

En kvinde bliver skudt gennem sit køkkenvindue. Fra start er der hverken motiv eller mistænkte. Morse og Lewis tager fat og sagen snørkler sig hen mod Lonsdale College som står for at skulle have ny rektor. Der er to kandidater, begge ansat som lektorer på Lonsdale, begges hustruer er meget ambitiøse på deres vegne og mindst én af kvinderne har en skummel fortid, som dukker op i forbindelse med opklaringen. Noget tyder på at offeret måske blev skudt ved en fejltagelse, men Morses kringlede hjerne fører os af lige så mange vildveje som af opklarende stier, og som altid er det først til sidst at sagen løses.

Selvom krimierne om Morse og Lewis er nærmest hysterisk klassisk engelske opklarings-romaner, er der en umiskendelig snert af noir i “Med døden som nabo”. Kvinderne har ofte et eller andet gemt i skabet og er i høj grad tilgængelige, gifte eller ej. Antihelt Morse er ikke lige frem rundet af engle. Han er en slubbert, som drikker fra morgenstunden, behandler alle dårligt, eller næsten alle, jeg er den eneste han en gang imellem behandler ordentligt, som Lewis siger. Men Morse virker også dragende på de fleste kvinder, medmindre selvfølgelig de har noget at skjule, så synes de ikke han er så tillokkende.

“Med døden som nabo” holder sig uden mindste tøven på den fastlagte sti. Det er ikke den store karakterudvikling vi tumler med gennem de tretten bind. Det gør til gengæld Morse-bøgerne til et trygt og velkendt sted, hvor man kan putte sig og forestille sig, at man bor i Oxford, hvor folk konkurrerer i latinske citater.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter