Matara af Matias Riikonen

Matara, er fortællingen om en gruppe drenge på en feriekoloni. Hver morgen drager de ud i deres eget univers – Republikken Matara – for først at vende hjem om aftenen. Ude i naturen har drengene skabt deres egen stat, som har mange lighedstegn med det antikke Rom. Matara er hierarkisk bygget op, og der er faste regler som ikke brydes ustraffet. Fremmede bliver betragtet som slaver og behandlet nådesløst. Kampe mod fjender bliver udkæmpet med snilde og sværd, der bliver taget fanger, lemlæstes og nogle bliver dræbt, hvorefter de er døde resten af sommeren og ikke kan komme med i skoven. Internet i staten hersker magtkampe og manipulation mellem senatorerne, og for at holde folket i ro er der teater og gladiatorkampe. Omdrejningspunktet i fortællingen er de to spejdere Storebror og Lillebror, der holder øje med hvad er bevæger sig i og uden for skoven.
Matara er på mange måder en poetisk bog, der er de smukkeste beskrivelser af naturen, eng bevoksningen, sumpområder og de unge træers svajen i vinden. Men det er også en barsk bog der med stor ømhed og stor gru skildre de brutale hierarkier, der kan opstå mellem børn, som står på tærsklen til at blive unge.
Denne vekselvirkning mellem skønhed og magtens manipulation fanger mig som læser, og det er svært at lægge bogen fra sig. Læsningen giver mig en oplevelse af at befinde mig i et mini univers, der er uden indpakning viser mange af de strukturer der også er i det univers jeg befinder mig i, om end det ikke er umiddelbart er så brutalt. Det er en bog man ikke lige glemmer efter endt læsning. Når det er sagt så finder jeg den også visse steder noget langtrukken hvorfor den kun får tre stjerner.
Finske Matias Riikonen (1989) debuterede i 2012, har fire romaner bag sig og introduceres på dansk med ”Matara”, der har modtaget adskillige priser i sit hjemland. Om tilblivelse af bogen har Matias Riikonen i et interview med Helsinki Literary Agency udtalt “Jeg levede en enestående barndom i en af Helsinkis bosky udkanter, en slags bagland. I de nærliggende skove blev der opført hele hyttebyer og stater – det er svært overhovedet at fatte omfanget af deres politiske og økonomiske systemer. Især nu om dage, hvor store bander af børn og deres lege bliver sjældnere og sjældnere. I hvert fald så længe jeg har været udgivet forfatter, har jeg været klar over, at jeg skulle forsøge at skildre min barndoms lege. Med samme tydelighed forstod jeg også, hvor fuldstændig umuligt det ville være at skrive om dem. 12-årige drenge skaber deres egen arkitektur eller økonomisk teori. Hvem ville overhovedet tro det? I lang tid anede jeg ikke, hvordan jeg skulle skrive om min egen historie, så jeg ville få det rigtigt. Indtil jeg en dag bare vidste det.”
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Jensen & Dalgaard, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

Lån bogen på biblioteket