0 kommentarer

Loa 1 – Skovens magi af Judith Sølvkjær

af d. 26. juli 2024
Info
 
Sideantal

122

Udgivet

2024

ISBN

9788794569033

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Loa på 11 år er blevet sendt på ferie hos sin bedstemor Oda. Loa synes livet er meget uretfærdigt, hvorfor kan hun ikke bare holde ferie sammen med mor og far. Men de skal begge passe deres arbejde, så nu er hun her med den gamle dame der er sær, og som gemmer sære ting i sin kælderen. Loa er sikker på, at bedstemor er en heks, så hun forsøger at komme hjem så hurtigt som muligt. Men da hun prøver at flygte, sker der underlige ting i skoven bag bedstemorens hus.

Skovens Magi er første bind i serien om Loa. Med sit Lix tal på 16 (beregnet ud fra s 88) er målgruppen som selvlæsere fra ca. 9-12 år. Som højtlæsning passer den fint fra ca. 6 år og frem. Selv har jeg læst den højt for mit ene barnebarn på seks et halvt år, og hun kunne rigtigt godt lide historien og de smukke tegninger af Lykke Bianca . Det er meget varm og kærlig bog, som frembringer en dejlig stemning når man læser den, og jeg nød den lige så meget som mit barnebarn. Historien er rigtig fin, og der er også noget læring i den. Selv om den er meget let tilgængelig er sproget alligevel varieret og velskrevet. Illustrationerne passer fint til teksten, og kvaliteten af den fysiske bog gør at de fremstår tydeligt og i smukke farver. På alle måder en kvalitets bog jeg varmt kan anbefale, og vi glæder os til atter at få nogle hyggestunder i selskab med Loa, når næste bog i serien udkommer.

Judith Sølvkjær (1985) er uddannet biolog og arbejder til dagligt som naturvejleder i en bjælkehytte midt i skoven. Hun debuterede med fantasyromanen Aglyphe i 2022. Tidligere har hun været medforfatter en serie af børnebøger, der fokuserer på natur og sproglæring gennem historiefortælling.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Krabat, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter