Live Af Klaus Høeck

“More Live than ever.” “A fucking poet.”

”Man behøver jo heller ikke kigge på alle træerne i en skov for at få fornemmelsen af, at man er i en skov. Og på samme måde vil jeg gerne have, man læser mine værker. Som gik man en tur i skoven.” Klaus Høeck.

En ny murstens-digtsamling af Klaus Høeck er arriveret. Den forrige var ”Palimpsest” fra 2008. Men samme år må KH have påbegyndt “Live”, for han fylder 70 deri. Men han skriver vist digte som andre skriver dagbog. Der er ikke det store på spil denne gang (thank God!); bare Livet såmænd. Men døden (som jo i den grad var nærværende i gennembrudssamlingen ”Hjem”, 1985) kigger måske mere frem? Klaus Høeck skriver selv i samlingen “1001 Digt” :

“har ingen hjerte
sorger(ellers godt
at digte på) og er ik
ke ulykkelig(endnu
bedre stof)”

Nej alt er roligt i Heartland (KH’s bolig i Veflinge), og det er vi taknemmelige for. “Hjem” blev jo skrevet efter den elskede Margit Jeans død (selvmord) og er stadig sjælsrystende læsning. Og samlingen ”Eventyr” er tilegnet den afdøde mor.

Klaus H. er systemdigter, hvilket betyder at hans bøger altid er bygget op på strenge systemer, som beskrives sidst i bogen. I ”Hjem” var der til eksempel 30 siders forklaring! Dem sprang jeg over, og kan også anbefale andre at gå direkte til teksten.

I hvert digt indgår et dansk stednavn, som K.H. og hans elskede har besøgt i Fiat Puntoen; dog ikke på én tur men i årenes løb. “Nulle die sine linea” (Ingen dag uden en linje)s ynes at være hans motto. Han besøger f.eks. afdøde digteres steder; f.eks. Hørbylunde (Højholt), Allerød (F.P. Jac), Assistens (Strunge) og et opslag i Topografisk Atlas gav mig vished for at Astrup Vig betød Jeppe Aakjærs grav!
Digtene indeholder også ofte engelske udtryk, hvad K.H. selv betegner som pidginengelsk; som eksempler kan ses overskriften til denne anmeldelse. Det er svært at citere Klaus Høeck, for hvor skal man lige slå ned? Der er ikke lige som highlights, men det er snarere vægten af de samlede 10.000 (?) digte; stemmen der taler til én og for mit vedkommende har gjort det siden 1985. Men ok, lige så godt på side 425, en lille gyser “Spejl”:

”er der noget galt/hvad er det for en banken/er det motoren/eller stammer ly/den inde fra mit eget/hoved? – vi holder/ind til siden – gud/ske lov – støjen er helt væk/its not a tumour/fred hviler over/landevej og lægehu/set i brenderup

man har jo trods alt/lidt af diverse sygdom/me i tidens løb/tourette-syndro/met for eks (fuck og fisse)/kreutzfeld jacobs gen/nemhullede hjer/ne som en schweizerost og/hvad er det nu den/hedder? – alzheimers/og parkinsons ulæse/lige manuskript

og så arrive/rer døden blændende og/forfængelig en/helt anden dag en/morgen måske hvor du våg/ner og ser ind i/spejlet over hånd/vasken som du plejer og/så er der ikke/nogen ikke skyg/gen af nogen – hovsa – det/var ikke så godt”

I ovenstående har jeg tilladt mig at ændre “tunour” til “tumour”. Mon ikke vi skal finde et, hvor digteren får lov at tale for sig selv uden indblanding? F. eks. dette “mørke”, hvor vi sammen kommer over Kongeåen:

”hvis du aldrig har/krydset kongeåen så/har du chancen nu/sammen med mig i/ånden hvorfra alle dig/te stammer vi kom/mer sydfra i en/mørkeblå fiat punto/himlen er laty/rusfarvet og det/har lige regnet – vi tar/eet ord ad gangen

skodborg – ni(kilo/meter) står der for eksem/pel på et skilt – det/lyder ikke rart/men vi fortsætter alli/gevel gennem an/det vers som du ser/hvis du ellers stadig kan/læse for det er/begyndt at mørkne/ude over brørup og/klelund plantage

hæng på lidt endnu/vi skal nok nå det kun et/par linjer til/så er vi der – så/er både digtet færdigt/og kongeåen/krydset bogstave/ligt talt ligesom i vir/keligheden selv/om du knap nåe/de at registrere det/men vi er ovre”

Jeg elsker det med “brørup og klelund plantage”! Vi er meget konkrete her og K.H. kan finde på at angive et koordinat til Topografisk Atlas, så vi selv kan orientere os. Jeg havde i hvert fald atlasset ved hånden. Jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvordan man som nytilkommen vil modtage K.H.´s digte? Så lad os snuppe et enkelt mere “ånd”:

”please – don´t read this po/em – det er ikke en kro/ne værd ikke en/gang fem flade ø/re af zinck på havets bund/det er skrevet med/venstre hånd fordi/jeg ikke kunne lade/være og fordi/tiden jo skal gå/med noget mens jeg venter/på kingdom come

her er digtet så/(randbøl-kompendiet kaldet/fordi det er ud/tænkt dér) – I don´t gi/ve a fucking shit for po/etry with feeling/in it poetry/is cold as death and hard as/rock it is connec/ted with the spirit/or else with nothing at all/the rest is bullshit

jeg ved godt at du/ikke kunne nære dig/at du har læst det/men jeg advare/de dig så det er din e/gen skyld at du nu/har spildt halvtreds se/kunder af din kostbare/tid du skulle hel/lere have lyt/tet til autumn leaves spil/let af keith jarrett”

Her får vi så, hvad der ikke er ualmindeligt hos Høeck en henvisning til et andet kunstværk; i dette tilfælde musik. Så det er bare at lægge det på cd-afspilleren. Selv tager jeg gerne efter at have læst digtsamlingen ud i “skoven” igen og flakker rundt mellem træerne (digtene) i en anden rækkefølge. Eller jeg tager en af de gamle “mursten” ned fra reolen og læser hist og her. Høeck´s store gennembrudssamling “Hjem” vil jeg til enhver tid anbefale som sorgarbejde. Men min anbefaling er: læs Høeck, her er det hele:

”ellers sker der in/genting for at sige det/på godt gammeldags/dansk her er dødham/rende kedeligt ingen/underholdning in/tet dragshow ingen/x-factor intet mctræf her/sker ikke en skid/ikke andet end/disse mirakler som hø/rer skabelsen til”

Lån bogen på biblioteket