Kvinden der forsvandt af Jón Hallur Stefánsson

Martein finder sin far Bjørn hårdt kvæstet ved familiens sommerhus. Inde i huset, i sengen, ligger farens unge elskerinde, Sunneva, nøgen og død.
Martein tror, at han kan gætte sig til, hvad der er sket, og forkludrer tingene ved at forsøge at dække over faren. Men tingene er ikke, som de ser ud til at være! Der er tilsyneladende flere personer, der kunne have et motiv til at slå Sunneva ihjel.

Bogens hovedpersoner er Martein og hans ven og fortrolige siden barndommen, Halgrimur.
Betjenten Valdimir, der sættes på sagen, er meget klodset, for ikke at sige næsten uduelig som betjent. Han overser tydelige spor, og hans egne personlige problemer synes at fylde mere end opklaringsarbejdet. Han er blevet forladt af kæresten, han bærer rundt på gamle ubearbejdede traumer fra barndommen, og han er depressiv, angst for at røre ved andre mennesker – ikke lige en betjent med tjek på tilværelsen! Det er tilfældigheder, held mere end dygtighed, der gør, at han opklarer sagen.

Der er rigtig mange personer i bogen – og de fleste har store problemer at slås med (lidt for meget til at det virker troværdigt).
De fremmedartede islandske navne gør det sværere at holde styr på personerne, især i starten af bogen.

Bogen er bygget op, så der skiftevis med handlingsforløbet er dagbogsnotater. Det giver afveksling, og fungerer godt.

Spændingen holdes til det sidste, og svaret på mordgåden er overraskende.
Dog er der blandet lidt for meget sammen til, at jeg kan give bogen mere end tre stjerner.

Lån bogen på bibliotek.dk