Kun når det regner af Marie Brixtofte

Så fin en bog. Så fint et omslag. Så fin en datter. Så fin en far. Kun når det regner kan Marie finde fred fra de voldsomme følelser, der overmander hende, når forældrene skændes, når faderen drikker, eller når livet går i baglås. Forlaget Gyldendal har strøet en håndfuld smukke regndråber ud over omslaget, der er ufatteligt smukt og omfavner bogen perfekt.

En rørende, hudløs, smuk, kærlig og medrivende fortælling om en datter, der vokser op med en far, der kigger dybt i flasken.

Marie Brixtoftes bog fortæller om en far og en datter, der elsker hinanden, alt imens Kong Alkohol svinger faderen i en djælvedans. Fra sidelinien prøver datteren 4 år, 13 år, 20 år og voksen fra sidelinjen at hive faderen ud af Kong Alkohols klør.

Bogen er en selvbiografisk fortælling om Marie Brixtofte og hendes far, den visionære og karismatiske Farum-borgmester Peter Brixtofte, der i kraft af sit stigende alkoholforbrug endte som konen i muddergrøften. Men det er ikke en traditionel hvor-er-det-synd-for-mig-fortælling, men en trist fortælling om et sørgeligt udkomme på den forgæves kamp med Kong Alkohol.

Marie Brixtofte arbejder som autoriseret psykolog hos Børn, Unge & Sorg, og jeg kan forestille mig, at det må have været rigtigt svært for hende at se sin egen barndom gennem den voksne erfarne psykologs øjne. Og jeg tænker, at Marie i kraft af hendes egen opvækst har let ved at stille ind på følelserne hos de unge, der lever i misbrugsfamilier og dermed hjælpe dem videre. Marie har forliget sig med ”Damen i hendes hoved”, der livet igennem har fortalt hende, hvordan hun skal navigere, så hun kender børns overlevelsesstrategier.

Samtidig er bogen en kærlighedshistorie om den unge Marie, der gifter sig med sin usikre ungdomskæreste, men ender med at blive blæst omkuld af Prinsen på den hvide hest, der har stået klar i kulissen. Denne parallelle kærlighedshistorie virker fantastisk godt op mod det stadig mere destruktive alkohol-helvede, der til sidst opsluger faderen og slår ham ihjel.

Hvordan kan man tilgive sin far at han lod sig suge ned i misbruget? Det kan man, fordi man elsker ham og fordi det er sådan man kan leve videre med mindet om alle de gode ting, han også var. En elsket far, en sjov far, en far, der gjorde en forskel.

Bogen er magisk, velskrevet, uhyggelig og smertefuld – men smuk og kærlig. Man kommer hele følelsesregisteret rundt og bogen vil have en særlig plads i mit hjerte.

Tak for en vidunderlig og særdeles modig bog.

Lån bogen på Bibliotek.dk