124
2023
9788794377591
Kun i mørke
1. udgave
En gyser som ikke er en gyser. Men mere en lidt dyster fortælling om et par. Man følger manden, som gennemgår sin historie, sit liv, sit møde med verden – fødsel – familie og hans møde med sin kæreste. Man hører ham berette om hvordan opvæksten var og om hans uddannelse. Hans mor som ikke kunne holde helt sammen på formerne og om hans alkoholiserede far der slæbte ham med på værtshus. Men mest af alt hører man om hans søster som han mister da hun er ganske ung. Og det betyder meget for ham at hun altid er med ham på en eller anden måde. Det hele berettes til en karakter som forestiller sig at være en kat, men som slet ikke er en reel karakter. Det er vel nærmere døden selv, eller i hvert fald en psykisk manifestation for manden, undervejs i hans gennemgang af livet. Han forsøger at erindre mest muligt. Men han er samtidig ikke helt med, for hvor er han egentlig henne og hvorfor har han så ondt i hovedet?
Det er et værk som skiller sig ud, for det er slet ikke som man lige tror og man føler alligevel at det hele giver mening til slut. At man så gerne ville have mere omkring hvorfor der sker hvad der sker, ja det er en god lille finte fra forfatterens side. For man efterlades med en nysgerrighed og en græmmelse som man slet ikke forventer undervejs. Så det er et interessant værk og selvom det ikke er verdens længste roman, så formår forfatteren at gøre det spændende ved at der hele tiden er noget usagt i fortællingen.
Sørgelig historie i bund og grund, men sådan føles det slet ikke imens man læser. Og læser det gør man, for det er svært at ligge bogen fra sig, da man hele tiden gerne vil vide hvad der egentlig foregår.
Anmeldereksemplar.