Kong Pukkelrygs Saga af Ingvart Thyge Christiansen

Sagaen er et eventyr om revisoren Tom, der sammen med et pindsvin og Odins ravne, begiver sig ud i en verden der minder om vores og så alligevel slet ikke minder om den. Bogen indeholder blanke sider til læserens egne notater og tanker, samt små tegninger udført af forfatteren selv. Rigtig godt tænkt.

Første gang vi møder Tom, flygter han fra en ambulance. Hvorfor, melder historien ikke noget om, men hændelsen bliver indgangen til den parallelverden som eventyret foregår i. Tom sendes ud på en mission der går til “Kong Pukkelrygs land”, hvor han skal sende hvid røg op gennem et gammelt tempels skorsten. Heller ikke her, melder historien noget om hvorfor.

Handlingen er en blanding af asatro, kristendom og new-age religion, hvor universet og dettes iboende kraft spiller hovedrollen. Det kan man mene om hvad man vil, men uanset hvad, er det altid interessant at lære nyt om hvad mennesker sådan går og tror på.

Bogen indeholder virkelig meget dialog, og især i de første 2/3, er den de fleste steder helt umulig at få mening i. I begyndelsen læste jeg troligt disse passager flere gange, for at afkode indholdet. Til sidst skøjtede jeg bare hen over dem. Hovedparten af dialogen består af løsrevne citater fra bøger, sange, salmer, Bibelen m.m. Men ofte er citaterne omskrevet og blandet sammen så de matcher det livssyn forfatteren advokerer for i bogen. Så, det er både velkendt, og helt forkert. Det var bogens sidste 50 sider jeg fik mest ud af, idet sproget her var nogenlunde forståeligt. De forudgående sider opgav jeg at kæmpe med.

Flere steder hænger tingene ikke sammen. For eksempel da vi første gang møder pindsvinet Peter Pind, får vi at vide at der ligger et slør over hans ene øje. På næste side fortælles det, at “hans sorte øjne fik en fantastisk glød”. Ind imellem fremsættes påstande af forskellig art, uden at der argumenteres for disse. En af dem jeg bed særligt mærke i, var påstanden om at kristendommen for to tredjedeles vedkommende, er bygget på asatroen. En imponerende bedrift, idet kristendommen, der blev til kort tid efter at Jesus levede, derved skulle bygge på en religion der først kommer på banen 7-800 år senere i en helt anden del af verden. Den påstand, og flere af samme kaliber, havde jeg gerne set begrundet. Det kan måske synes som småting, men for meget af den slags, gør fortællingen utroværdig. Måske fordi jeg ikke er sandhedsrelativist.

Har man læst Kim Lembek og Rolf Stavnems “Snorris Edda”, vil man være meget varsom med at bruge titlen Skjald om nutidige forfattere. De gamle skjalde benyttede nogle vanvittigt komplicerede systemer når de skrev. Systemer som det næppe er muligt at bruge i dag, sprogets udvikling over 1.000 år taget i betragtning. Alligevel kalder forfatteren af “Kong Pukkelrygs Saga” sig selv for SKJALD (med store bogstaver på titelbladet). Jeg kan frygte at den påstand medfører en del roteren i gamle grave.

Plottet er interessant nok. Desværre drukner det i mærkelige ord.

Lån bogen på Bibliotek.dk