Klovnens rejse af Henning Mortensen
533
2013
978-87-02-15350-7
Med sine snart 75 år har Henning Mortensen masser af livserfaring og menneskeindsigt at trække på, og det mærkes tydeligt i hans nyeste bog “Klovnens rejse”, en mursten på 533 sider, men så får man flere fortællinger og en masse lommefilosofi med i købet.
“Jeg er klovn, og læseren er publikum. Min bog (papir, bind) er min manege. Det rum, vi befinder os i sammen (hvordan det rum nu end defineres og begrænses), er cirkusteltet. Det er nemt at forstå. Men måske er selve klovnenummeret (teksten) vanskeligere at have med at gøre. En anelse umedgørligt med andre ord. Et uvornt nummer. Også fordi jeg som her tiltrækkes af at udføre et nummer inde i nummeret. Ikke så enkelt, som jeg havde drømt om, at det skulle være.” (S477)
Så er linjen for forestillingen lagt og vi ved hvad vi har med at gøre. Egentlig er jeg ikke særligt begejstret for klovne og ligefrem læse en bog om emnet fandt jeg helt utænkeligt, lige til jeg læste beskrivelsen bag på Henning Mortensen nye bog. Min nysgerrighed blev vakt, og det har jeg på ingen måde fortrudt.
Hovedpersonen klovnen Albert Palopoli sider i en alder på 117 på et plejehjem ved Odense Å og er i gang med at skrive sin livshistorie. Det bliver en finurlig historie som bringer os gennem en cirkusartists liv, et Europa i krige og livet på et plejehjem. Men midt i det hele tager historien en ny drejning. Thomsen en anden af hjemmets beboere ved “noget” om Albert, og dette “noget” tvinger Albert til at granske dybt i sig selv og i Thomsens hemmeligheder.
En meget fængslende bog som bære præg af at Henning Mortensen har en stor baggrundsviden. En bog som med sine filosofiske diskussioner får læseren til at se ind bag klovnens maske, og også lidt ind i sig selv hvis ellers man tager sig tiden til at stoppe op og tænke over dialogerne.
Det er første gang jeg har læst noget af Henning Mortensen, men jeg er helt sikkert ikke færdig med ham som forfatter.
