Kaptajnen og Ann Barbara af Ida Jessen

”Heden ligner ikke noget andet sted.

Der er himlen og den flade jord.

Der er øde og tomhed.”

(s.7)

Som en anden Blicher besynger Ida Jessen den jyske hede for både dens uendelige skønhed og dens næsten dæmoniske vildskab. Samtidig tilsætter hun en dramatisk scene, som forekommer helt western-agtigt, når nye skikkelser kommer ridende i horisonten, men også helt holbergsk, når portvinsfordrukne rigmænd og fattige strikkende bønder skildres med råhed og kærlig humor.

Året er 1754. Den første, der kommer til syne på hedens scenekant, er kaptajnen og en karl i arbejdsvogn med to heste. Kaptajn Ludwig von Kahlen er ikke helt ung, han har allerede gråt hår. Han er høj og mager, men ellers en hårdfør og målrettet mand, der er drevet af idéen om at opdyrke alheden. Han udvælger sig et af de barskeste steder på heden, hvor jorden er dårlig, uden læ og med meget lidt vand. Han vil overfor den danske konge, Frederik 5., bevise, at det ER muligt at omforme heden til ager- og skovbrug.

Der skal arbejdskraft til at opdyrke jorden og bygge nye huse, og kaptajnen rejser til Wismar for at lokke folk til Jylland. Under løfter om gode huse og arbejde får han tegnet kontrakter med to brødre og deres familier, der sælger alt for at rejse op til Danmark. Forholdene bliver dog ikke så gode som lovede. Tidens dybeste fattigdom viser sig ikke kun hos de skuffede nytilflyttere, men også hos fæstebønder; ja, selv hos kaptajnen, der i år med hunger må sælge militærfrakkens knapper og sit silkesjal for at få mad i munden og foder til dyrene.

Kvinder må der også til. Oppe på hedens kant dukker først en sulten sigøjnerpige frem. Dernæst kommer Ann Barbara gående strikkende under hedens stærke middagssol. Hun bliver budt på vand og undrer sig over, hvem der slagter, stopper pølser og lapper tøj for kaptajnen, som kort derefter har fået sig en husholderske.

Ida Jessen har taget udgangspunkt i eksisterende personer som Kaptajn Ludwig von Kahlen, amtsmand Trappaud og den brutale godsejer Schinkel fra Hald, og samtidigt fabuleret frit over deres gøren og laden. Hun har desuden skabt et malerisk galleri af strikkende bønder, stærke gårdskarle, tandløse markedskoner, musikalske og livsglade tatere, omvandrende glarmestre og skorstensfejere og så de tilvandrende kartoffeltyskere, der blev hentet for at opdyrke heden. Fremmede, der i øvrigt blev modtaget med samme bekymring, som når indvandrere og flygtninge i dag krydser grænsen.

Det er et eminent veldrejet drama og et farverigt og besjælet tidsbillede, som stærkt kan anbefales.

Lån bogen på biblioteket