Kald mig Frank af Richard Ford

Endskønt Richard Ford proklamerede, at han var færdig med at fortælle fængslende historier, dukker en kending – elsket af mange – op.
Frank Bascombe er genopstået – simpelthen.
Tidligere har vi mødt ham i først “Sportsjournalisten”, hvor Frank havde store problemer med såvel samlivet med konen og med alkoholen, og sidenhen i “Uafhængighedsdag” og slutteligt “Som landet ligger”. Han skulle finde sig selv i et USA med spændinger og strømninger.

Nu føjer endnu en samling sig til – og hvilken en; en ganske fængende samling fortællinger, hvor omdrejningspunktet er katastrofe og smertelige tab.
Der er tale om fire fortællinger.
I “Jeg er her” trækkes Frank med ud til et hus, han tidligere har boet i, hvorved minder vælder frem.
I “Det kunne være meget værre” går det i modsat retning, idet Frank opsøges af en dame, der tidligere har boet i hans.
Frank skal i “Andre dødsfald” besøge en gammel bekendt, som nu er den tabende part i kampen mod alkohol.
Det er død og tab, der rumsterer, men for pokker, hvor det dog rammer. Ford skriver med en skarp pen, og det i nøgterne sætninger, der nøje afmålt er med til at skabe et troværdigt sceneri, både på miljøplanet såvel som i persongalleriet.
Der er politisk perspektiv og kritiske kommentarer at snuse sig frem til, og det er så umærkeligt og bølgende godt iscenesat.

Lån bogen på biblioteket