Jeg lægger dine breve under madrassen af Lena Törnqvist

“KÆRE KÆRE ASTRID LINDGREN. JEG VILLE ALDRIG BEDE DIG OM SÅDAN NOGET HVIS DET IKKE BETØD SÅ UENDELIG MEGET FOR MIG. MEN NU GØR JEG DET. JEG BEDER DIG OM AT GØRE ALT HVAD DER STÅR I DIN MAGT FOR AT JEG KAN FÅ LOV TIL AT BLIVE PRØVEFILMET SELV OM JEG ER 12 ÅR. JEG VED DU HAR INDFLYDELSE.

JEG BEUNDRER DIG SÅ MEGET.

Jeg venter på svar.

Sara Ljungcrantz”

Sådan slutter et langt brev, som Astrid Lindgren modtager april 1971. Afsenderen er en 12-årig pige, Sara, der brændende ønsker sig hovedrollen i filmatiseringen af “Den hvide sten” (af Gunnel Linde).

Brevet starter ellers bramfrit ud med kritik af filmindspilningerne af “Pippi” og “Karlsson på taget”, og Sara afslører en pige, der svinger mellem store skuespillerdrømme og usikkerhed og ensomhed.
For Astrid Lindgren, der konstant havde en bunke fanbreve på sit skrivebord, var det et princip at besvare ethvert brev. De fleste fik derfor et venligt standardsvar, men nogle få besvarede hun mere personligt.

Astrids første brev tilbage til Sara huede ikke den unge pige. Sara rev det i stykker og skyllede det ud i toilettet. Men alligevel skrev hun en gang mere til Astrid, og nu starter en brevveksling, der varer mere end 30 år.

Det er meget rørende at følge brevene mellem den unge pige og den aldrende kvinde. Sara har det svært med sine forældre, med skolen og med sig selv. Hun udtrykker en masse usikkerhed og svære følelser, men også betragtninger over livet. Og i brevene fra Astrid bliver Sarah mødt med interesse, omsorg og ærlighed. Astrid er ikke bange for at sige sin mening om alkohol, rygning eller om vigtigheden af passe sin skolegang.

Astrid Lindgrens litterære børneunivers snor sig gennem bogen, sådan lidt i baggrunden, fordi bøgerne og de skønne figurer betyder så meget for Sara, og fordi Astrid af og til netop er undervejs med en af de senere så kendte bøger, som f.eks. Brødrene Løvehjerte (1973).

Samtidig giver brevvekslingen indsigt i forfatterens eget liv. En familiekær mor og bedstemor, der af og til også foretrækker sit eget selskab, og for hvem perioder med ensomhed er et must for at skrive.

Det er en skøn hjertevarm bog. Det virker forkert at skulle give en privat brevveksling karakter, men jeg vil bruge de fem stjerner til at glæde mig over at få et kig ind i Astrids – og Saras – liv. Et unikt og hjertevarmt match, der kun eksisterede pr. post, eftersom de aldrig mødtes.

Lån bogen på bibliotek.dk