218
2024
978-87-974800-1-4
I'M A FAN (oversat af Lisbeth Kjær Johansen)
1.
Anmeldereksemplar
Vores hovedperson lever to liv. Der er livet med kæresten, som hun ikke synes at nyde i særlig høj grad – det virker næsten som en sidegren i hendes liv. Og så er der livet med ham, hun gerne vil være sammen, og besættelsen af hende, der er sammen med ham hun gerne vil være sammen med. Dette liv indeholder en hel del online stalking. Hvor er han, hvem er han sammen med? Hvilket tøj har hun på, hvad spiser hun i dag, hvilken designer har tegnet krukken i hendes vindue? Hvad ser han i hende, hvad har hun, som hovedpersonen ikke har?
Samtidig med at hovedpersonen tydeligt viser os sine besættelser, sætter hun også spot på forskellen mellem mennesker. Eller i hvert fald de vilkår, der følger med at være født som en del af den privilegerede, hvide kreative klasse modsat at være en ung brun kvinde med en mindre bemidlet baggrund. Døre åbner sig for den ene type af menneske i langt højere grad end den anden. Vores hovedperson længes med en dyb inderlighed efter anerkendelse og at få lov at være en del af den kulturelle elite.
Hun er ikke synderligt sympatisk, vores hovedperson. Hendes sygelige besættelse af andre og deres livsstil er foruroligende. Hun virker manipulerende og har ingen skrupler med at lyve eller være utro. Samtidig fornemmer man en dyb længsel efter noget andet og mere hos hende. Hun har store drømme, store ønsker for livet.
Bogen er skrevet i et sjovt format. Korte kapitler med til tider lange lange overskrifter:
“for det første overså jeg ikke de røde flag jeg så dem udmærket godt men tænkte at det da bare lige var mig”
“jeg virker helt sikkert normal men jeg tager mange skærmbilleder”
“piger er sådan aj mener du det gør du gør du gør du”
Det var ikke en bog jeg bare strøg igennem, nok til dels fordi hovedpersonen ikke ligefrem er vildt tiltalende, og fordi skrivestilen matcher hovedpersonens lidt rablende sind. Den er fyldt med flyvske tanker, store ideer og endnu større drømme. Men jeg vendte tilbage til den gang på gang. For jeg ville gerne vide hvordan forholdet til ham hun gerne vil være sammen med udviklede sig, og om vores hovedperson mon blev ved med at være fascineret at hende, der er sammen med ham hun gerne vil være sammen med. Det er sjovt, at forfatteren har valgt ikke at bruge navne i bogen. Eller, i hvert fald kun i et meget begrænset omfang. De fleste mennesker beskrives i stedet i forhold til deres tilknytning til enten hovedpersonen eller hendes romantiske interesse.