208
1999
87-986663-2-0
Letlæst biografi om Danmarks svar på Ozzy Osbourne, gøgleren Jacob Haugaard. Født på Færøerne, men allerede da han er fire måneder flytter familien til Danmark. Som fem-årig skal han med familien til Færøerne, og på færgen får den hyperaktive dreng kæmpet sig op i en traktor som han starter og kører direkte mod rælingen. Kun en modig indsats fra en handlekraftig passager får stoppet traktoren inden den ender i havet. Og sådan fortsætter Haugaards barndom. Han og vennen Kurt Thorsen (ja, ham den lille runde byggematador) kører blandt andet bil som 8-årige, og trækker deres legehus hen over Kurts fars garage. I skolen går det ligeså vildt for sig, skoledrengen Jacob er dagligt offer for lærernes fysiske afstraffelse. Skolen er én stor gang fis og ballade, og på den måde får han opdyrket et stort talent for gøgl, sammen med et stor portion musikalitet. Han synger og spiller både tværfløjte, guitar og klaver.
Senere bygger han en skurvogn som han med Kurt Thorsens hjælp flytter rundt om i Århus midtby, alt efter hvor han mener den kan skabe mest ravage. Selvfølgelig har den ellers håndværksmæssigt fornemt udførte vogn intet toilet, hvorfor provokatøren Jacob skider i mælkekartoner, som han efterlader rundt omkring. Ozzy Osbourne har faktisk lavet noget lignende, og Ozzy betragter også sig selv som en gøgler, så parallellen mellem de to paddehatte er tydelig. Al deres virak er i virkeligheden et forsøg på at overdøve deres egen usikkerhed. Jeg hørte engang Haugaard sige, at dem der påstår de kan huske 70’erne, de har har ikke oplevet dem. For hans vedkommende skyldtes hukommelsestabet alkohol, for han havde det med at drikke til han gik helt i sort, og drattede om hvor han stod. Stor respekt for hans kone Ilse, som stor det alt sammen igennem, og støttede ham da han i ’92 blev tørlagt
Haugaard har selv skrevet en bog, der fokuserer på hans tid som bevidst arbejdssky på Christiansborg. Fordelen ved Helle Møller Christensens biografi er at den fortæller hele historien om hans udsædvanlige barndom og skolegang, samt hans vilde ungdom i 70’erne. Hun kommer også rundt om samarbejdet med Finn Nørbygård, og har observationer med som Haugaard overser i sin bog.
Et meget fint portræt af landets mest knuselskelige gøgler.