Ingen skriver til obersten af Gabriel García Márquez
104
1990
87-568-0493-8
El coronel no tiene quien le escriba
Gabriel García Márquez er nok mest kendt her i Danmark for romanen “100 års ensomhed”, men han har dog også skrevet andre bøger, der er værd at bruge tid på. “Ingen skriver til obersten” er Márquez´ korteste bog – men på trods af sit beskedne sideantal er bogen efter min mening en af de bedste bøger Márquez nogensinde har skrevet.
“Ingen skriver til obersten” foregår i et lille colombiansk bysamfund. Her bor der en ældre pensioneret oberst sammen med sin kone og en tvivlsom kamphane. Parret lever en ret beskeden tilværelse, og de får ikke særlig mange input udefra. Obersten har i efterhånden mange år – 15 år – ventet på sin pension, og uvist af visse årsager har han stadig ikke mistet håbet om at posten en dag har et brev med til ham med information om hans pension.
Bogen beskriver dagligdagen i Colombia set med oberstens øjne, – og det er faktisk spændende læsning.
“Ingen skriver til obersten” er en medrivende roman, der måske på overfladen “bare” handler om en pensioneret oberst i Colombia, der venter på en pension han aldrig får, men dykker lidt ned i lagene handler bogen også om magtforhold mellem mennesker i et samfund, om at man ikke skal miste håbet og om hvordan det er, at blive gammel i et samfund, der indimellem udnytter at borgerne er godtroende og ikke gør oprør.
Hvis man ikke har læst særlig meget litteratur af latinamerikanske forfattere vil jeg anbefale “Ingen skriver til obersten”. Bogen er hurtigt læst, men den giver en lyst til straks at kaste sig over flere bøger af samme forfatter.
