Ild af Mikkel Ørsted Sauzet

Sikke et værk. Dystert. Smukt. Det hele på en gang. Stregtegninger og stemninger der skyder ud over det hele. Her er ingen tale, men man fornemmer klart byens puls og undergrundssamfundet, de kvaler og den stress der følger med i et pulserende liv. En by som ikke nødvendigvis er storslået, men som også har en masse bagsider, der måske ikke lige er synlige for det blotte øje. Det er et meget talende værk, selvom der ingen tale er til stede.

Og da man til sidst får forfatterens tanke med værket forklaret, så giver det endnu mere mening. For det kan godt være svært for det blotte øje at se, at det hele handler om politiske bevægelser og strømme i det samfund der aftegnes. Men at der er en dybere mening bag er man slet ikke i tvivl om, og det er en stor hjælp for læseren, at man kommer ind bag forfatterens tankegang ved at få forklaret hvorfor Ild er opstået.

Det er et værk som kan læses om og om igen, da man hele tiden opdager nye detaljer. og jeg var især begejstret da jeg læste det igennem anden gang, for der forstod jeg hvor forfatteren ville have mig med hen, hvor jeg i første omgang mest var draget af det lidt mørke men alligevel tiltalende udtryk i selve tegningerne.

Værket er ikke som noget jeg før har stiftet bekendtskab med, men jeg bliver lidt nysgerrig på forfatterens andre udgivelser, da jeg føler jeg er gået glip af noget inden jeg lærte dette værk at kende. Så jeg må sige at Ild efterlod et indtryk som ikke mindst har kunnet skabe debat ved spisebordet her i hytten også, da man kommer ind på nogen emner som på mange måder er yderst samfundsrelevante. Måske ikke så meget i Danmark, men alligevel med en kontrast til vores eget samfund som er så tydeligt at man ikke kan andet end få en snak i gang om forskellige ting.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk