Hylster af Christian Dorph

Fra romanen ‘Øjet og øret’ kender vi allerede Frank Harder, der har forladt sit job som anklager i Odense til fordel for en mere ydmyg dagligdag som privatdetektiv i København. Her hyres han af den aldrende jødiske læge Kreutzfelt til at opklare, hvem der har overmalet lægens ejendom med antisemitisk graffiti. Opklaringen kompliceres af en dagbog fra besættelsesårene, hvor lægen påstår at have været kz-fange. Imidlertid viser det sig snart, at det i højere grad var hans speciale i karkirurgi, der tiltrak sig tyskernes opmærksomhed.

Hermed er der åbnet op for en medrivende fortælling om Kreutzfelts dunkle fortid, og de stemninger og scenerier, romanen lægger ud med, vil få enhver krimifan til at klappe begejstret. Forfatteren har et fint greb om genren og sin nuancerede hovedperson, men et stykke inde i bogen kommer man til at savne den mere udflippede Frank Harder, som blev introduceret i ‘Øjet og øret’. Det er fint nok, at dette er en mainstream krimi, men desværre har Dorph forladt den digteriske skønhed i sproget til fordel for en mere Dan Turéll-agtig og nøgtern fortælleform.

Når vi nu har samme hovedperson, må man undre sig over, at Frank Harder har en søster (s. 210 midt), som overhovedet ikke omtaltes i ‘Øjet og øret’, hvor adskillige smalfilm fra 1970’erne kun viste en storebror og den spæde Frank. Som læser accepterer man med en vis skuffelse, at Harder har skiftet personlighed, men at han også har fået en ny fortid er alligevel for meget!

En af de bedste ting i bogen er de præcise dagbogsnotater, Kreutzfelt lavede fra 1941-44. Her er både tidsskildringen og den tids retstavning i topklasse, men heller ikke i 1944 (s. 218) forekom vel en 30. februar? Samlet set lever man som læser med et par småfejl i en rigtig udmærket og interessant dansk krimi, men det er samtidig den slags sjusk, der gør, at den må ‘nøjes’ med tre stjerner.

Lån bogen på Bibliotek.dk