0 kommentarer

Hvorfor gør vi aldrig noget fantastisk? af Ole Meldgaard

af d. 21. april 2008
Info
 
Sideantal

172

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7994-912-6

 

“Hvorfor gør vi aldrig noget fantastisk?” er en vældigt underholdende novellesamling, som med tør humor tager forskellige aspekter/situationer af parforholdet under behandling.

I bogens 10 – meget forskellige – historier, følger vi nogle mennesker, hovedsageligt par, samt de mekanismer der skaber, præger eller ødelægger deres indbyrdes forhold.

Historierne er ikke alle lige vellykkede, men man er generelt ret godt underholdt, og forfatteren når vidt omkring; lige fra de komplicerede og fine nuancer – og magtmekanismer – der opbygges igennem et langvarigt forhold, til hvor lidt der skal til, for at gøre forskellen mellem hvornår et nyt forhold bærer eller brister… OG så er der de helt håbløse forhold som i historien “Indbrudstyven”, hvor den velhavende Thomas vil gøre alt for at sætte sig i respekt overfor kæresten Stine, som nok egentlig hverken elsker eller respekterer ham.

Der er både plads til eftertanke og til et godt grin i “Hvorfor gør vi aldrig noget fantastisk?”, og bogen kunne f.eks. være en god rejsekammerat til toget eller flyet.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter