Hvide blomster af Sissel-Jo Gazan

Vi er tilbage i 1993, hvor vi møder bogens fortæller, den 14-årige Jenny, som bor på Samsø sammen med sin mor Kisser, der er tatovør. Kusinen Tessa bor også på Samsø, Jennys mor og Tesses far, Onkel Jimmy, er tvillinger, det er Jenny og Tessa næsten også, de er født med kun to dages mellemrum, og trods deres meget forskellige sind er de to piger uadskillelige.

Kisser har et hjerte, der banker for de svage i samfundet, hun åbner sit hjem for børn og unge, der har brug for lidt omsorg, et sted at være i en periode.

Tessas liv og hjem er rodet og kaotisk. Mor Mona har ikke styr på ret meget, ligger mest på sofaen og drikker og ryger, er ikke opmærksom på, hvordan Tessa har det. Mona har 4 børn med hver sin far, Jenny er den yngste. Derudover har Mona to plejebørn, Bettina og Michael. Og bogen starter med, at Bettina forsvinder.

Det fylder dog ikke så meget i starten af bogen, i stedet får vi de skønneste beskrivelser af den brogede familie med bedstefar Palle som overhoved. Palle er tatovør og har haft både Jimmy og Kisser i lære. Vi hører om hans far, Jennys oldefar, der var en berømt botaniker, en interesse Jenny har arvet – sammen med oldefarens optegnelser og en samling af sjældne planter og frø. Jenny har desuden arvet sin oldefars talent for at tegne.

Vi kommer tæt på Jenny og Tessa og møder en del af øens noget specielle eksistenser, levende beskrevet gennem Tessa og Jennys iagttagelser. Som en lille gimmick er Rosa og Helle fra Blækhat bipersoner i bogen.

Det er virkelig en skøn bog! Sissel-Jo Gazan skriver med en lethed, så man får indtryk af, at det har været legende let at skrive bogen, der er ingen irriterende knaster og sprogligt er den bare helt i orden. Botanikken spiller en stor rolle i bogen, at Sissel-Jo Gazan er biolog fornægter sig ikke, biologien har også været inddraget i flere af hendes øvrige bøger.

Vi hører om Jennys samvittighedskvaler, når hun handler imod det, hun har lært er rigtigt. Men også om loyalitet, først og fremmest i forhold til sin familie, særligt Tessa.

Der er også mere alvorlige toner i bogen, ja, faktisk sker der ikke så lidt på Samsø. Mordbrand, pædofili, drab og vrede rockere på hævntogt – flere af hændelserne kunne, i omskrevet form, være hentet i den virkelige verden. Men det er ikke krimidelen der fylder mest, men derimod personskildringerne. Og det er slet ikke en typisk krimi, hvor man følger politiets spor og vildspor, næh, de kriminelle handlinger hører vi om gennem Kisser og Jenny, det bliver en del af livet på øen.

Jeg er vild med forfatteren, har med begejstring læst stort set alt, hvad hun har skrevet. Jeg blev virkelig fanget af stemningen og personerne i ’Hvide blomster’ – og kunne næsten ikke slippe den, før den var læst færdig.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket