0 kommentarer

Hundrede postkort fra Helvede af Henrik Bjelke

af d. 12. september 2014
Info
 
Sideantal

197

Udgivet

2013

ISBN

978-87-996176-1-6

 

Forlaget Gladiator er i gang med at genudgive en stribe bøger, som forlaget mener er på kanten og som er overset i sin tid. Litteratur som skal tale til vores hjerne og som flytter grænser, som de skriver “På Gladiator vil vi sørge for at smerten og desperationen har et sted at være. Vi vil sørge for at det skøre, det intelligente, det mangesidige og det rastløse får plads, om ikke andet så for en tid. Distraktionen leve!”

Hvad angår Henrik Bjelkes bog “Hundrede postkort fra helvede” (udkom første gang på Forlaget Arena i 1980) lever den til fulde op til målbeskrivelsen. Det er nok en af de mærkeligste bøger jeg har læst. På en måde fascinerende og på den anden side totalt ude i hampen hvor følelsen af, at ord bliver skrevet for ordenes skyld uden mening og sammenhæng, er den man sidder tilbage med. Den råde tråd er non-eksisterende og i stedet er det løse fragmenter af en syret hjerne der hvirvler rundt foran øjnene på os i “postkort” form.

Lidt mere hold er der i novellen “Luna” fra essaysamlingen ”SEKS RÅB FRA BAGHOVEDET” (1981) som også er taget med i bogen. Den er også lettere syret, men på en mere struktureret måde. Her er min hjerne i stand til at sætte billeder og sammenhæng på det jeg læser, således der opstår et helhedsindtryk.

Bogen starter med fire illustrationer af Halfdan Pisket, som passer meget godt til teksterne, personligt havde jeg nok valgt at anbringe dem inde mellem “postkortene” men det er jo en smagssag, og bogen rundes af med et efterord af Ida Marie Hede, (født det år ”Hundrede postkort fra helvede” udkom første gang) forfatter og Mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og MA i Aural and Visual Culture fra Goldsmiths i London.

Jeg finder det svært at anmeld denne bog, for jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal stille op med den, jeg tror at man som læser vil få en meget støre oplevelse af Henrik Bjelkes forfatterskab hvis man læser bogen i en læsegruppe.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter