Himmelspjæt eller Kunsten at komme til verden af Benny Andersen

Digtsamlingen “Himmelspjæt eller Kunsten at komme til verden” lægger godt ud med alt det gode ved Benny Andersens digtning. Humor og skæve vinkler står stærkt i det korte indledende digt:

”
COMPUTER-DIGT

Livet
implicerer
for mange fejlmuligheder
Livet
er alt for farligt til
at det tør overlades
til mennesker
Afventer
”

Herefter starter et meget langt digt med samme titel som samlingen. “Himmelspjæt eller Kunsten at komme til verden” forestiller (måske) en nylig afdød sjæls forvirring. Tankerne og en langsomt svigtende hukommelse. Vi følger et “du” bagud gennem livet fra død til fødsel. Der er sanselige og smukke passager, f.eks. ved genfødslen, hvor “du’et” føres gennem en snæver passage af noget, der føles som hænder:

”
[.]
flere gamle kendinge for kroppen
det himmelvendte klaps bagi efter fødslen
hænder der tørrede øjne og næse
hænder der kom med bukser og trøje
hænder der kilde mave og hage
madehænder
vaskehænder
knappehænder
neglehænder
”

Digtet ender med at du’et får lov at genopdage eller genoptage livet.

Jeg er tidligere gået i gang med denne digtsamling uden at gennemføre. Længden på titeldigtet, over halvdelen af bogen, kolliderede ganske enkelt med mine forventninger om at skulle læse korte tekster, som var lige til at sluge en af gangen. Først ved andet forsøg kommer jeg igennem hoved-digtet og dermed samlingen, og det er en tur af meget snoet vej med både fine passager og en del ligegyldigheder.

Overordnet berører digtene en vaklen mellem at føle glæde ved noget og tvivl, og man behøver ikke at have læst ret meget af forfatteren for at vide, at sådan er det gerne i hans verden af ord.

Benny Andersen kan ramme os og røre os med vores eget sprog. Men “Himmelspjæt eller Kunsten at kommet til verden” er ikke én af de digtsamlinger, man læser højt fra til familiefesten. Den mangler den klarhed i mælet, som har gjort Andersen til nationalskjald..