180
2002
3-88619-868-5
Den moderne kriminalroman forsøger både at underholde og være litterær. Ofte med succes.
Martina Bicks kriminalroman fra Flensborg, “Heute schön, morgen tot” er nogenlunde underholdning, men ikke særlig god litteratur.
Persongalleriet flagrer. Det er næsten som om, hun gerne har villet gøre gæstgiverne i Flensborg glade ved en masse velmente, men overfladiske miljøbeskrivelser. Og til tider er grænselandets historie beskrevet docerende og klicheagtigt på samme tid. Som i en skolebog.
Spørgsmålet er, hvor kulturforvaltningen i Flensborg Kommune vil hen, når byen inviterer en forfatter til at skrive en kriminalroman fra byen. Martina Bick var i 2001 i Flensborg som byens “Krimistadtschreiber(in)”, da hun fik det forfatterlegat, byen udskriver med to års mellemrum.
Sættes der penge af på budgettet for at gøre Flensborg kendt i resten af Tyskland for andre ting end de sædvanlige – ved simpelthen at have udenbys læsere som målgruppe? Eller er det de lokale læsere, man primært vil have fat i? Det er svært at se, når man læser bogen.
Offeret i bogen er Else Knudsen-Hoppe, der er gift med en dansk professor i Hamborg. Mordet begås i Hamborg, men da parret har en sejlbåd liggende i Flensborg, trækker professoren hurtigt spor og efterforskere med til byen.
Her kommer vi vidt omkring i et galleri med gamle nazister, børn af blandede ægteskaber, lærere, biltyve og et studentikost miljø. Vi læser blandt andet, at danskerne kan lide at synge, og at de er skeptiske over for fremmede. Herregud, var dét det?
Det er sympatisk, at Martina Bick er mødt op i Flensborg for at ville skildre det særlige ved grænselandets og dets flere kulturer.
Men en del af problemet ved bogen er vel grundlæggende, at forfatteren havde forventet en konflikt, som ikke er der. Hun havde måske forventet en konflikt i stil med andre grænseområder, hvor det står langt mere alvorligt til. Måske er hun hoppet på denne snak med det forbilledlige i det dansk-tyske grænseland og den måde, man her har overvundet gammelt nid og nag. Spørgsmålet er blot, om det appellerer til et moderne publikum.