0 kommentarer

Hennakunstneren af Alka Joshi

af d. 25. marts 2022
Info
 
Sideantal

416

Udgivet

2022

ISBN

978-87-7239-087-1

Originaltitel

The Henna Artist (oversat af Marielle Nielsen)

Udgave

1.

 

Lakshmi har skabt en god tilværelse for sig selv. Hun er stolt af det hun har opnået, siden hun som kun 17-årig flygtede fra et voldeligt ægteskab, til trods for omverdenens og hendes egne forældres misbilligelse. Lakshmi har gennem sit talent for henna maling tjent nok til at bygge sit eget hus, som for hende symboliserer kulminationen på, at hun endelig er lykkedes. Nu må hendes forældre da tilgive hende, at hun stak af fra sin ægtemand, nu må de da komme til hende og hjælpe hende med at nyde frugten af alt hendes hårde arbejde.

Men det er ikke Lakshmis forældre der dukker op, men derimod Lakshmis 13-årige søster – en søster, Lakshmi end ikke anede fandtes. Søsterens pludselige opdukken skaber store forandringer for Lakshmi, der nu ikke længere kun har ansvaret for sig selv. Hun skal også hjælpe unge Radha på vej, og det er ikke altid nemt at opdrage på en teenager.

Når man læser Henna kunstneren, træder man med ind i en spændende og anderledes verden. Man skulle tro bogen foregik et sted langt herfra både i tid og sted, men vi skal ‘kun’ tilbage til 1950’erne i Indien. Her betyder din kaste og sociale status alt, og er med til at bestemme din livsbane for dig. Fjerner man sig fra den sti, der er udstukket for en, er det dømt til at koste dyrt, hvilket blandt andet Lakshmi i høj grad får at føle da hun forlader sin ægtemand. Alka Joshi formår at fange sin læser, og trække denne med til Indien. Jeg nød i høj grad læsningen af bogen, og blev glad da jeg opdagede, at den er første del i en uafhængig trilogi.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter