Healeren af Antti Tuomainen

Med “Healeren” fik jeg min sag for. Lange finske navne, som jeg ikke kan udtale, ikke kan stave og ikke kan huske – gjorde at læsningen af denne bog var op ad bakken fra starten af.

Oveni udfordringen med at holde styr på “finske-riet”, forgår historien i Helsinki i en fiktiv fremtid, hvor klimaforandringerne gør, at store landområder er oversvømmet, og at de der har råd til det, forlader deres huse og flytter til mere sikre egne. Et Helsinki, hvor politiet ikke har ressourcer til at opklare forbrydelser – og et Helsinki hvor enhver er sin egen lykkes smed.

Vi møder Tapani Lehtinen, der leder efter sin kone, der ikke har givet lyd fra sig i et døgn. De plejer at have kontakt med hinanden flere gange dagligt, og Tapani er urolig og opsøger politiet, der opfordrer ham til selv at finde hende.

Tapanis kone Johanna (endelig et navn man kan huske!) er journalist og var, da hun forsvandt, ved at afdække en politisk motiveret seriemorder, og Tapanis søgen efter sin kone, hans livs kærlighed, er i hovedtræk en krimi, men det er også en historie om, hvor godt vi kender hinanden, når vi mødes midt i livet. Hvor meget skal man fortælle fra sin ungdom – og hvilke konsekvenser kan de valg, man tog i ungdommen, have.

Jeg må nøjes med 2 stjerner fordi jeg brugte så mange kræfter på at holde sammen på de finske navne og omgivelserne, at jeg helt sikkert missede at komme rigtig tæt på historien.

Lån bogen på bibliotek.dk