Havfruen af Camilla Läckberg

Under den yndefulde titel Havfruen ligger en barsk historie om omsorgssvigt, søgen efter kærlighed, teenage-brutalitet af værste skuffe, hævn og tanker om at retfærdigheden kræver øje for øje og tand for tand.

I den idylliske ferieby Fjällbacka, hvor de fastboende kender hinanden på godt og ondt, forsvinder en familiefar pludselig for uger senere at blive fundet druknet. Parallelt modtager hans venner hver især trusselsbreve, der tilsyneladende er skrevet af en kvinde – men ingen af vennerne betror sig til hinanden, og alle tror, at det kun er dem selv, der modtager disse breve.

Vennen Christian har netop udsendt sin debutroman “Havfruen”, der betegnes som en litterær genistreg, og pressens får nys om trusselsbrevene – som Christian slår hen som en gal mands værk – samtidig med at vi fornemmer, at de sætter en lavine i skred hos ham.

Romanen er bygget op, så vi skiftevis får uddrag fra romanen “Havfruen” og livet hos vennerne og begivenhederne i Fjällbacka og snart står det klart, at romanen ikke er ren fiktion.

Spændende og medrivende fra først til sidst. Flere steder i bogen mister man kontrollen over sin læsning – blikket søger videre i sin jagt på, hvad sker nu og nu og NU.

Som i tidligere bøger fra Camilla Läckbergs hånd synes jeg at politiets privatliv fylder lige lovligt meget i forhold til spændingsspiralen – og en hel sentimentalitet i den forbindelse kunne jeg godt undvære. Men spændingen berettiger til 4 stjerner.

Lån bogen på bibliotek.dk