Harry Potter and the Cursed Child af J.K. Rowling, Jack Thorne & John Tiffany
370
2016
978-87-02-21569-4
1. engelske udgave
Nej nej nej – NEJ! Harry Potter-serien sluttede med den 7. og sidste bog, og der kom en fin afslutning på den mest fantastiske fantasy-serie, jeg har læst. Så hvorfor er der pludselig blevet udgivet en ny bog, som fortsætter i samme verden med de samme personer – Nej, det er forkert!
Det var tankerne, der poppede op i mit hoved, dengang jeg hørte om udgivelsen af denne bog. Jeg er en die-hard fan af Harry Potter bøgerne, så jeg var i en splittet situation, om jeg skulle læse den eller ej; jeg savnede virkelig HP-verdenen, personerne og al magien – men jeg havde på forhånd bestemt mig for, at denne nye bog ikke kunne leve op til de andre bøger. Jeg fik bogen som en gave for længe siden, og da jeg opdagede, at bogen var skrevet som et manuskript med dialoger, besluttede jeg at vente med at læse bogen og udskød den forventede skuffelse. Indtil for 3 dage siden.
En kær veninde var i chok over, at jeg ikke havde læst den endnu, og udbrød: “Så du ved ikke engang, hvem Voldemort’s barn er?” Det var lige dét, der skulle til. Min nysgerrighed blev vakt fuldstændig, for den oplysning kunne jeg slet ikke rumme i mit hoved.
Og hold op hvor tog jeg fejl, for det er en rigtig fin historie!
Jeg har altid været betaget af Draco Malfoy og nu er hans søn Scorpius kommet i samme række. Draco Malfoy og Harry Potter var fjender i deres skoletid, men skæbnen vil, at deres sønner – Albus og Scorpius – mødes og udviklet et nært og loyalt venskab. De er begge udstødte og usikre og har et ambivalent forhold til deres fædre.
Jeg har givet bogen 4 stjerner, da den stik imod mine forventninger tog en plads i mit hjerte. Den får ikke den sidste stjerne, da jeg trods den opslugende handling savner J.K. Rowlings levende og farverige beskrivelser af situationen, miljøet og personerne, som gør handlingen mere intens. Rowling formår at skrive i et sprog, som sluger læseren med ind i handlingen, så man opnår den fulde effekt af at være “en flue på væggen”. Den oplevelse har jeg haft med hver eneste Harry Potter-bog (1-7), men dén oplevelse opnås desværre ikke med denne bog, da den er udgivet som et manuskript.
Dét er det eneste, som jeg kan sætte finger på, da jeg følte mig godt underholdt hele vejen igennem. Jeg kan dermed sige, at udgivelsen af denne bog absolut ikke var forkert. En god historie med plads til både humor og følelser.
– Læst på original sproget engelsk.
