Hænder af Annette Skipper

Klara har lige fået nyt job, og glæder sig til at lære de nye kollegaer at kende. Men mødet med Gertrud sender hende ud i en krise, der viser sig at have langt dybere rødder end hun i første omgang er villig til at indrømme.

Langsomt og med hjælp fra sin terapeut, kvinden med den grønne kjole, kommer Klara tilbage til et liv, der er værd at leve. Inge giver nemlig Klara den største gave af alle:

“I går, hvor Inge rørte ved min sjæl, fik jeg den største kærlighedsgave, helt uden bagtanker, som noget menneske nogen sinde har givet mig. Min person blev troværdig og min negativitet accepteret. Inge fortalte mig, at jeg dur, som jeg er, og at alt andet betyder mindre.”

I løbet af bogens – og terapiens – forløb afdækkes Karlas fortid og indre dæmoner. En fortid med forældrenes skilsmisse, en socialarv der sparker røv og en dominerende, kærlighedsløs mor. En far, der ikke er meget til stede og en farmor og en faster, der åbenlyse gode kompetencer til trods ikke formår at se sandheden og dermed kommer til at stå som dem, der svigter allermest.

Bogen handler om incest, men mange omsorgssvigtede børn vil alligevel kunne genkende en del af Karlas problemstillinger og indre dæmoner og dermed have glæde af at læse bogen og derved have et spejl for dem selv eller blive klogere på en de kender.

Sprogligt er bogen ikke nogen perle. Den er ikke skrevet af en garvet forfatter, og har sikkert heller ikke noget behov for at fremstå som sådan. Der jongleres hverken med ord, metaforer, sproglige fortrædeligheder eller andet fra godteposen. Men bogen er læseværdig til trods for dette, netop fordi den har så klar en berettigelse i forhold til forfatteren selv og i forhold til andre omsorgssvigtede eller deres omgangskreds.

Lån bogen på bibliotek.dk