Gruppebillede med dame af Heinrich Böll
353
1972
87-00-48681-7
Gruppenbild mit Dame
“Gruppebillede med dame” er en stor og bredt anlagt roman. Historien udspilles fra 1930erne og op gennem krigen og frem til nutiden, som selvfølgelig begrænser sig til år 1971, hvor romanen udkom. Det er en fortælling der vrimler med portrætter af så skæve karakterer som; nazister, kommunister, nonner, ludere, krigsfanger, jøder hensynsløse opportunister og mange andre.
Romanen er finurlig, satirisk, sørgelig og god. Men det er i portrætterne, at genialiteten findes. De er virkelig morsomme og viser præcis hvor skæve og mærkelige mennesker kan være og stadig eksisterer – ret godt endda. Jeg mener også at portrætterne viser, hvor meget den tid vi lever i former dem vi er og bliver hen af vejen.
Citat:
“Omverdenen så helst Leni ryddet af vejen; der råbes: “Forsvind” eller “skrub af” efter hende, og det er en kendsgerning, at man hist og her taler om gasaflivning, ønsket om noget sådan er bekræftet, om muligheden for at omsætte ønsket i praksis kan forfatteren ikke udtale sig; han kan blot referere, at ønsket udtrykkes med stor heftighed.”
Ovenstående citat fra “Gruppebillede med dame” viser meget godt det indtryk romanens hovedperson Leni gør på folk omkring sig. Hun er hundrede procent sig selv, lidt enfoldig og alligevel ikke. Det afhænger af øjet der ser og ligeså meget situationen og af den tid man lever i.
Lenis historie berettes af forfatteren, som lader persongalleriet gennem hendes liv fortælle hendes liv og levned. Det giver naturligvis nogle interessante vinkler, men, som sagt, også nogle grove og sjove portrætter af de mennesker der fortæller. Forfatteren lægger ikke fingre i mellem. Heldigvis. Folks opfattelse af Leni er meget forskelligartede, men de siger ligeså meget og måske mere om folkene selv, og denne dobbelttydning gør unægtelig romanen underholdende.
Heinrich Böll (1917 – 1985) var en stor forfatter og fredselsker. Han var menneskerettighedsforkæmper og talte imod atomvåbnenes ødelæggelseskraft og i en årrække var han leder af PEN. I 1972 modtog han Nobelprisen i litteratur.
