Glemt på en søndag af Valérie Perrin

Jeg var meget begejstret for bøgerne ‘Tre’ og ‘Vand til blomster’ – så da Valérie Perrins debutroman, ‘Glemt på en søndag’ udkom i dansk oversættelse, var der ingen tvivl om, at den skulle jeg læse.

Og jeg blev absolut ikke skuffet. Hun skriver så fantastisk. Den måde hun bygger handlingen op på og jonglerer med flere personer, flere tider – tilbageblik, nutid – uden at læseren på noget tidspunkt bliver forvirret eller i tvivl om hvor og med hvem vi er, det er virkelig en kunst. Vi får flere historier i én, og det fungerer perfekt. Det hele foregår stille og roligt, forfatteren giver sig god tid, mens vi lærer vores personer at kende. Ligesom i de andre to bøger er der derudover en ‘krimidel’, dels omkring den trafikulykke, der indtraf for år tilbage, hvor fire unge mennesker blev dræbt, dels nogle mystiske telefonopkald i nutiden.

Vores hovedperson Justine er 21 år, hun bor i en lille by i Frankrig med sin farmor og farfar og sin fætter Jules, som hun kalder sin bror – de er vokset op sammen hos deres farmor og farfar, deres forældre blev alle dræbt i en bilulykke, da Justine og Jules var små. Justine arbejder på det lokale plejehjem, Hortensiahaven, hun elsker sit job, og har ikke tænkt sig at flytte fra byen – i modsætning til Jules, som vil væk derfra.

På plejehjemmet bor den gamle dame Helene, kaldet ‘Kvinden på stranden’ – hun fortæller sin historie til Justine, som skriver den ned i en blå notesbog, som hun bærer i lommen på sin kittel. Helene har meget at fortælle, hun har haft et langt og bemærkelsesværdigt liv. Hun er stærkt ordblind, og kunne ikke lære at læse i skolen, ordene flød sammen for hende. Mødet med Lucien Perrin ændrer hendes liv. Han lærer hende blindskrift – og han bliver hendes mand.

Titlen ‘Glemt på en søndag’ er møntet på de beboere på plejehjemmet, som ikke får besøg af familien om søndagen – indtil der er en, der ringer familien op med besked om, at deres pårørende er død! – det får dem til at møde op, og på den måde får beboerne besøg og bliver glade. Politiet er på sagen, og taler bl.a. med Justine, og kommer der til at røbe noget om ulykken – som hendes farmor aldrig vil tale om.

Bogen rummer så meget mere, ud over Helene og Justine får vi også farmor og farfars, Eugine og Armands, historie. Et ægtepar, der stort set ikke taler sammen – tavse Armand og Eugine, som flere gange har forsøgt selvmord.
Deres liv er ødelagt af en hemmelighed, der er så ubærlig, at den næsten ikke er til at rumme

Jeg var vild med den og kan kun opfordre til at læse bogen!
Forelskelse, kærlighed, liv og død, svigt og hævn er nogle af stikordene.
Den er hjerteskærende, ikke uden humor – den er fantastisk og vidunderlig, ligesom Justine og Helene!

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket