0 kommentarer

Giæver og Iunker af Erlend Loe

af d. 18. juni 2024
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

185

Udgivet

2024

ISBN

978-87-02-39376-7

Originaltitel

Giæver og Iunker (oversat fra norsk af Susanne Vebel)

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Erlend Loe er flere gange blevet beskrevet som Norges sjoveste forfatter.

Sandt er det i hvert fald, at Erlend Loe har en fin, underspillet humor, hvilket man bl.a. kan se i kortromanen “Doppler”, der vel efterhånden kan betegnes om en nyklassiker. En anden bog af forfatteren med fin, underspillet humor er f.eks. “Kvinden flytter ind”, som jeg ville ønske at have genlæst i stedet for forfatterens nye bog.

Tidligere i år barslede forfatteren med romanen “Giæver og Iunker”, der desværre ikke yder forfatterskabet den respekt som Erlend Loes forfatterskab egentlig fortjener.

En gammel mand i Norge bærer efternavnet Giæver. Han ligger for døden og bruger sine sidste dage på at fortælle sit voksne barn – unge Giæver – om familiens historie. Herudover bruger han også tiden på at få unge Giæver til at holde fast i den 800 år gammel nabostrid med familien Iunker på nabogården. Giæverne mener nemlig, at de både er klogere, bedre og pænere end Iunkerne – og sådan har det altid været – og sådan skal det også blive ved med at være fremover.

Bogen er gamle Giævers fortælling om familiehistorien, nabostriden med Iunkerne, men også om hvorfor man ikke bør gå med fløjlsbukser, kvinders hang til pyntepuder og hvordan man hænger mejsekugler op i haven på den bedste måde.

Romanen er hurtigt læst – og på trods af der er fin humor i bogen, så sidder man også tilbage med oplevelsen af, at handlingen lidt er en tynd kop the. Der er simpelt hen ikke kød nok på historien til, at jeg for alvor blev fanget af bogen. Det virker lidt som en fortælling, der koges suppe på – og som godt kunne have været 40-50 sider kortere uden, at læseren ville have misset bogens pointe.

Jeg vil ikke kalde bogen for spild af tid, for det er den ikke. Men det er heller ikke Erlend Loes bedste bog. Nye læsere ville være bedre tjent med,at læse “Doppler” eller “Volvo lastvagner” i stedet og lade lige denne bog blive stående på bogreolen.

Bogen er desværre til den lidt forglemmelige side, hvilket er lidt ærgerligt når jeg nu godt ved, at Erlend Loe godt kan skrive og er en dygtig forfatter.

 

Anmelderbog

lån bogen på biblioteket

 

 

 

Bedømmelse
Karakter