100
1958
Nansen udtænkte en genial plan, der gik ud på at lade sit skib Fram fryse fast i isen og lade polarstrømmene føre det tværs over Nordpolen. Lige så dristigt, som det var snedigt. Bogen fortæller om optakten, turen nordpå, de lange dage på isen og ikke mindst Nansen og hans kammerat Johansens solotur med slædehundene.
En så farlig ekspedition i 1893 krævede sit af skibet, folkene, mængden af proviant og ikke mindst af koner og kærester hjemme i Norge. Sidstnævnte får ikke så meget plads i polareventyret, men det er til gengæld vanvittigt spændende at læse om livet på Fram, og særligt i perioden, hvor skibet kæmper sig frem gennem isen og til sidst sidder ubehjælpeligt fast.
I sidste halvdel af bogen følger læseren Nansen og Johansens kamp for at overleve i en af verdens mest utilgivelige egne. Isbjørne, polarræve og lumske sprækker i isen forsøger konstant at få bugt med både slædehunde, slæder, proviant og de to polarforskere. Gys!
Nansen fremstilles i et glorværdigt lys, som en norsk folkehelt, og det hører sig til. Hvis der skulle være noget at udsætte på “Fridtjof Nansens polarfærd”, så skulle det være, at det er en børnebog. Det skorter noget på de ubehagelige detaljer, men det kan man godt leve med.