306
2014
978-87-7141-746-3
Det groteske, det aparte og det anormale har altid vakt underen og nysgerrighed hos mennesket. Gysergenrens popularitet beviser vel dette bedre end noget andet. At finde disse egenskaber i en historisk roman bringer dog groteskhederne det tættere på, og den rislende fornemmelse af et godt gys bliver ved nærheden og virkelighedens fakta i en historisk roman ledsaget af kvalme, gru og sørgmodigheden over, at sådan er verden virkelig. Man trøster sig med, at det var længe siden .
Fra cover til bagside er denne roman en grotesk og vanvittig spændende tur tilbage til England i 1800 tallet, hvor lægevidenskaben gjorde kvantespring. Den er et indblik i et fattigt London, men indblikket gives ikke blot fra de fattiges side. Som læser får vi indsigten igennem forskellige karakterer fra de forskellige samfundslag, hvilket giver troværdig indsigt, da Eibe formår at jonglere alt fra usympatiske overklasseborgere uden empati til bunden af samfundets samspil og oplevelse af verden omkring sig.
Freaks handler om en cirkusdirektør og dennes omrejsende karavane, Sfondrinis Storslåede Seværdigheder, som fremviser naturens mest afskyelige afarter – eller for at være tiden tro: Guds fejltrin/straf. Cirkusset består af alt fra en skægget dame, kæmper, dværge samt diverse deformiteter af lemmer. En ung dreng hører til sidstnævnte kategori, og hans historie følger vi fra han hånes i sit hjem, til han ender hos Giovanni Sfondrini. Skæbne og tidens tand giver cirkusset nye muligheder, hvilket gør, at de krydser veje med en af Londons mest berygtede læger – en læge med en morbid fascination for FREAKS!
Men selvom det morbide, de fattige kår, elendighed, spot og spe fylder en del, gemmer der sig en hjertevarmende fortælling om venskab, sammenhold og kærlighed. Om selvopofrelse og mod. Alt i alt er Eibes fortælling en, som fortjener både plads og opmærksomhed, da den er et sobert indblik i rammer, som normalt belyses igennem en helt anden genre. Der er masser af materiale til gys og gru genren her, men at det er vores historie, som også foregik i Danmark, gør, at disse gerninger fortjener en belysning af en karakter, som Eibe her har formået.