Fordrivelsen af Astrid Saalbach

Andreas er på skiferie med sin kone Monica og deres to børn, Signe og Magnus. Tilsyneladende nyder han ferien – men man mærker også straks hans rastløshed, konstant skal mobilen tjekkes for SMS’er, som for alt i verden kun må læses af ham selv. En dag går det galt – Andreas stopper på pisten for at læse en SMS, da han bliver ramt af en fyr på et snowboard.

Sceneskift til det hospital, hvor Andreas langsomt er ved at vågne op – den første tanke er tørst – vand – men ingen hører ham, han kan ikke komme igennem.

Da hans børn og kone kommer, kan han ikke kende dem. Han husker ikke sine kollegaer. Ingenting om ulykken eller de SMS’er, der indirekte var skyld i ulykken. Han forstår ikke Monicas afvisning af ham, da han kommer hjem, han tænker konstant på sex, men hun vil ikke lade ham komme nær.

Da Monica finder hans mobil frem og konfronterer ham med, at hun har læst hans SMS’er, er der slet ingen genkendelse. Selv da han møder den person, han så ivrigt har SMS’et med, er der ingenting der ringer. “Det var som at høre om en anden, én der ikke havde noget med mig at gøre”.

Han insisterer på at komme tilbage i jobbet – men kan ikke længere fungere der, han har totalt mistet fornemmelsen for at omgås andre mennesker, opfører sig barnligt og pinligt. Han, der før var et ordensmenneske, er ved at gro til i skidt, har mistet grebet om de små ting, der for andre er en selvfølge.

Andreas er fordrevet fra sit ægteskab, sit job, sit liv.

Men slaget har tilsyneladende givet ham nye særlige evner – som han selv er famlende over for, men som andre ser og udnytter.

Det er en psykologisk gyser uden lige – tænk at vågne op og ingenting kunne huske, og med en fuldstændigt ændret personlighed! At opleve, at andre ved mere om ens handlinger i de sidste måneder end man selv gør. Man drives frem i læsningen, må vide hvad der sker med Andreas – selv om bogen starter med slutningen, og vi ved, at han ender sit liv i en lavine. Handlingen fænger fra først til sidst – velskrevet, spændende, morsom, uhyggelig på samme tid – nem at læse med mange dialoger, skrevet så man meget nemt kan sætte sig i Andreas’ sted og gå i hundene sammen med ham…..

Lån bogen på bibliotek.dk