0 kommentarer

Fordelen ved at falde af Julie Clausen

af d. 2. oktober 2023
Info
 
Sideantal

308

Udgivet

2023

ISBN

978-87-02-39931-8

Originaltitel

Kunsten ved at falde

Udgave

1.

 

Da Sarah mister sit job, mister hun samtidig en stor del af sin identitet. For hvem er hun, når hun ikke længere er eksil-nordjyde i København, ansat på et cool magasin, og endda som musikanmelder? Det viser sig, at hun er typen der crasher sin søsters familieidyl i Nordjylland, drikker lidt for meget rødvin – og hurtigt kommer i tanke om at hun i høj grad ikke har savnet at bo i Nordjylland. Til en gymnasie-reunion fest møder hun dog en, der alligevel er lidt interessant. Alexander, den mest eftertragtede gut i gymnasiet, som Sarah (måske nok mod sin vilje) må indrømme stadig ser ret godt ud. Alexander tilbyder Sarah er job, som ikke ligefrem er oplagt for en, der hader Nordjylland. Alexander vil nemlig gerne have Sarah til at skrive artikler om Nordjylland, så flere turister kan lokkes til. Vil det lykkes ham at overbevise hende om, at Nordjylland har mere at byde på end dårlige barndomsminder?

Fordelen ved at falde er en sød roman om de uventede sving, livet nogle gange tager. Man føler virkelig med Sarah, som virkelig savner at få bare en lille smule styr på sit liv. Man ønsker det bedste for hende, også når hun er uansvarlig og en lille smule irriterende.

Og så giver bogen god inspiration til hyggelige ture man kan tage ud i det nordjyske, og det er heller ikke helt dårligt!

Anmeldereksemplar

Lån tegneserien på biblioteket

Bedømmelse
Karakter